Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Danmarks største fagforbund mobiliseres i CSC-strid

Faglige hovedorganisationer bør støtte Prosas kamp mod CSC, mener Enhedslisten, som forsøger at mobilisere både LO, FTF og AC. Sympatikonflikter kan ramme om en uge.

Eventuelle sympati-konflikter til fordel for de 120 lockoutede CSC-ansatte og fagforbundet Prosa kan nu være rykket væsentligt nærmere.

Godkender Arbejdsretten et strejkevarsel fra Prosa til CSC, er der nemlig åbnet for lovlige sympatikonflikter allerede i næste uge, når Arbejdsretten har møde med parterne onsdag 16. marts.

Enhedslistens Faglige Landsudvalg forsøger nu at mobilisere de faglige hovedorganisationer LO (Landsorganisationen i Danmark), FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) og AC (Akademikernes Centralorganisation) til at støtte de 120 lockoutede CSC-medarbejdere og fagforbundet Prosa. 
 
Karsten Ditlevsen, der er arbejdsmarkedssekretær for Enhedslistens folketingsgruppe og medlem af Enhedslistens faglige landsudvalg fortæller, at støtten er vigtig:
 
"Det, CSC prøver på, er at komme udenom det danske overenskomstsystem. Det har været sådan, at selv notorisk fagforeningsfjendtlige multinationale selskaber har tegnet overenskomster, når de slog sig ned i Danmark," siger han. 
  
CSC har skærpet krav
 
CSC har ifølge Karsten Ditlevsen i løbet af mere end to års forhandlinger skærpet kravene for at slippe udenom en god overenskomst og slippe af med en relativt stærk faglig organisation hos CSC.
 
Og dette ser Enhedslistens Landsudvalg som en trussel mod hele det faglige system i Danmark. Ikke blot på it-området men i alle brancher, forklarer han.  
 
"Det kan bane vejen for, at noget tilsvarende vil ske i andre multinationale foretagender," siger Karsten Ditlevsen. 
 
Angreb på fagligt system

Fagforbundet Prosa ikke er medlem af den faglige hovedorganisation LO, der da heller ikke har nogen kommentarer til opfordringen fra Enhedslistens Faglige Landsudvalg. Men organisationen er ifølge egne oplysninger repræsenteret med medarbejdere hos CSC gennem HK.

Samtidig er AC repræsenteret hos CSC gennem blandt andet Akademikerklubben, der tidligere har udtalt sympati for de lockoutede CSC-kolleger
  
Prosa repræsenteres i konflikten af hovedorganisationen FTF, der samlet repræsenterer 450.000 ansatte i Danmark.

Organisationen deler opfattelsen i Enhedslistens Landsudvalg om, at CSC's agenda ser ud som et angreb på det faglige system.  
 
Anbefaler ikke sympatikonflikter før afgørelse 
FTF's overenskomstchef, Klaus Matthiesen, mener overordnet, at sympati-tilkendegivelser har en rigtig stor betydning for de lockoutede CSC-medarbejdere.
 
"Men i forhold til egentlige sympatikonflikter kan vi overhovedet ikke anbefale det, fordi der er en arbejdsretssag om det konfliktvarsel, som Prosa har sendt," siger Klaus Matthiesen.
 
Derfor vil det først være muligt at tage stilling til eventuelle sympatikonflikter, efter at arbejdsretten har talt og en egentlig strejke blandt de Prosa-organiserede CSC-medarbejdere er en realitet. 

"Vi kan overhovedet ikke opfordre til andet end at spille efter reglerne og afstå fra ulovlige konflikter. Og så i øvrigt afvente arbejdsrettens dom," siger Klaus Matthiesen.

Mens sympatikonflikter med Prosa før en afgørelse i Arbejdsretten vil være ulovlige, kan en godkendelse fra Arbejdsretten af Prosas strejkevarsel til CSC åbne for lovlige sympatikonflikter allerede i næste uge, når Arbejdsretten har møde med parterne onsdag 16. marts.  

Fagtop bør støtte samme sag som CSC-kollegerne

Hos Enhedslisten Landsudvalg siger Karsten Ditlevsen, at der hos CSC i andre faglige klubber er sympati til Prosa i konflikten med it-giganten.
 
"Det bør der også være på hovedorganisationsplan. Og under alle omstændigheder har Prosa jo aldrig været en gul fagforening," siger Karsten Ditlevsen.
 
Han medgiver, at lockoutede CSC-medarbejdere indkomstmæssigt adskiller sig noget fra enhedslistens kærnevælgere. Men det handler ikke så meget om lønninger som om principper, slår han fast.
 
"Det helt principielle er ikke spørgsmålet om løn. Det er spørgsmålet om, at det, der notorisk er en faglig styrkeposition, åbenbart skal nedbrydes," siger Karsten Ditlevsen. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere