Artikel top billede

Udenlandske it-folk vælter ind over landets grænser

Antallet af ikke-danske it-folk stiger gevaldigt for tiden. De fremmede it-folk kommer hovedsageligt fra Vesten, men nu begynder indvandringen for alvor fra udviklingslandene.

De fremmede begynder ikke at komme til Danmark.
 
De er her allerede.
 
Det viser statistikker fra brancheforeningerne IT-Branchen og Dansk IT, der uafhængigt af hinanden har tal på hvor mange danske virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
 
IT-Branchen har spurgt 188 virksomheder, og her har 36 af dem - 19 procent - angivet, at de har udenlandske it-medarbejdere i Danmark. Samtidig outsourcer 31 procent af virksomhederne opgaver til udlandet.
 
IT-Branchens medlemmer angiver, at de især søger efter seniorudviklere/arkitekter inden for SAP og Microsofts .NET samt programmører med kundskaber i ERP- og Business Intelligence-udvikling.
 
Vesten fylder mest i Danmark
Tal fra Dansk IT viser samme tendens.
 
Fra publikationen IT i praksis angiver Dansk IT, at hver femte af de 500 største virksomheder i Danmark har udenlandsk arbejdskraft fra Vesteuropa eller USA i it-afdelingen, mens syv procent har folk fra Indien.
 
Yderligere syv procent har it-folk fra Østeuropa ansat her i landet, mens fem procent af Danmarks 500 største selskaber har it-folk fra Kina siddende ved tastaturerne.
 
Stigning på 40 procent
Selvom tallene fra Dansk IT angiver, at de fleste udenlandske it-arbejdere kommer fra Vesten, så er nørder fra udviklingslandene begyndt at rejse til Danmark i stor stil.
 
It-fagforeningen Sam-Data skriver i sit nyhedsbrev, at indvandringen af udenlandske it-folk fra 3.verdenslande er steget med omkring 40 procent i 2010, og der i dag i alt arbejder 3.500 it-udlændinge i Danmark i nogle måneder eller i flere år.
 
Det svarer til, at otte procent af alle it-medarbejdere i Danmark kommer fra andre lande, da tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2010 var 45.500 ansatte i it-branchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere