Windows 8 allerede i 2011?

Vi er først lige ved at vænne os til Windows 7, men måske er den næste version af styresystemet allerede på vej. Ifølge en tidligere medarbejder hos Microsoft kommer Windows 8 i 2011.

En tidligere Microsoft-medarbejder, Chris Greene, har offentliggjort et dokument på sin blog, der viser, hvornår produkter fra Microsoft bliver lanceret, og hvor lang tid der ydes support.

Skal vi tro dokumentet, der kan ses her, så vil Microsoft allerede være klar med Windows 8 til juli næste år.

Det lyder utroligt, at Microsoft allerede vil lancere næste version af Windows mindre end to år efter succesen Windows 7, men kigger vi tilbage i tiden, så har Microsoft rent faktisk lanceret mange af sine operativsystemer relativt hurtigt efter hinanden.

Windows 95 blev lanceret i august 1995, og blev efterfulgt af Windows 98 i juni 1998. Derefter kom Windows 2000 (rettet mod erhvervslivet) i februar 2000, og Windows XP kom så i oktober 2001.

Så var der en lang periode, indtil Windows Vista dukkede op i november 2006, og vi fik så endelig Windows 7 i oktober sidste år.

Der er endnu ingen information om, hvad Windows 8 vil byde på af nyskabelser, men der har været snak om et nyt distribueret filsystem, der vil give adgang til filer på andre computere på hjemmenetværket, som var de på brugerens egen harddisk.

Mens du venter på Windows 8, kan du blive klogere på det aktuelle styresystem, Windows 7, i vores Windows-blog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere