Artikel top billede

Cebit er åbnet: Dette handler messen om i år

Den store tyske Cebit-messe er åben. Et tema går igen og igen i de store haller. Se her, hvad det er.

Computerworld News Service: Åbent demokrati, åbne grænser og åbne standarder var de temaerne, talerne igen og igen vendte tilbage til under åbningsceremonien ved CeBIT-messen i Hannover i Tyskland mandag aften.

Stephan Weil, der er borgmester i Hannover, sparkede gang i førstnævnte tema med en hentydning til Facebooks rolle i koordineringen af protestaktionerne i lande i Nordafrika og Mellemøsten i de seneste uger.

Og uden teknologi som Twitter, uden mulighed for at kommunikere åbent og forsamles med kort varsel, uden den konstante formulering af fredelige hensigter ville protesterne i Egypten ikke være gået så fredeligt, vurderer August-Wilhelm Scheer, der er direktør for Bitkom, den tyske forening for information teknologi, telekommunikation og nye medier.

Larmende demonstranter

De larmende demonstranter, der var forsamlet uden for Hannover Congress Centrum, kunne næppe kaldes fredsommelige, men de var bestemt ikke voldelige.

De demonstrerede frit mod Tyrkiets behandling af landets kurdiske mindretal og bar bannere med slagord om oprettelsen af et uafhængigt Kurdistan.

Målet for deres protest var den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan, som talte ved åbningsceremonien, da Tyrkiet er landepartner for dette års CeBIT.

Erdogan talte om Tyrkiets indsats om at åbne for nye økonomiske muligheder ved at sætte skub i den teknologiske industri.

It-produkter udgør fem procent af Tyrkiets eksport i dag.

Den andel ønsker han at øge til 20 procent.

For at gøre det fremmer Tyrkiet investeringen i forskning, som da også er steget til 0,85 procent af landets bruttonationalprodukt fra historiske 0,4 procent.

 Det ligger dog stadig langt under EU's investering i forskning på 1,83 procent af BNP.

"Vi vil helt afgjort øge vores investering og fortsætte med at øge den. Vi sigter efter to procent af BNP," siger Erdogan.

Brug for forskere

Det er dog ikke nok at øge udgifterne til forskning. Der er i den forbindelse også brug for forskere.

Tyrkiet har da også investeret tungt i uddannelse på alle niveauer i løbet af de sidste otte år og har nu 160.000 flere studerende, fortæller Erdogan.

Der er en million computere i de tyrkiske skoler og alle skoler med 10 eller flere fag har nu etableret et it-fag, oplyser han.

Hele landet er også ved at blive bedre forbundet: Tyrkiet har nu 7,5 millioner bredbåndsforbindelser fra praktisk talt nul i 2002. Tyrkiet havde ifølge tal fra Verdensbanken en befolkning på næsten 75 millioner i 2009.

Efter al denne tale om vækst gik han videre til at tale om noget, han gerne så skrumpede: Visum-byrden for tyrkiske iværksættere på forretningsrejse til Tyskland.

"Tyskland er et fantastisk land til messer og udstillinger, men det er ikke let at deltage ... tyrkiske iværksættere bliver ved at vise mig deres pas. Mange af os har pas, der er tykke som tunge værker af litteratur, og det er fordi at vi er nødt til at genansøge om visum, hver gang vi rejser," påpeger Erdogan.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering