Artikel top billede

Lækket: Her er AMD's nye topgrafikkort

Der er sluppet billeder ud af det kommende Radeon HD 6990-grafikkort fra AMD, der er kendt under kodenavnet 'Antilles'. Forvent ekstrem ydelse og skyhøjt strømforbrug. Se bæstet her.

Lækket: Her er AMD's nye topgrafikkort

Elektronikmessen CeBIT i Hannover er et mekka for hardware-entusiaster, og det har længe været ventet, at grafikgiganterne AMD og Nvidia vil benytte lejligheden til at præsentere to forskellige bud på verdens kraftigste grafikløsning.

Nvidias løsning spås af flere at blive døbt Geforce GTX 590, mens AMD's grafik-bæst hedder Radeon HD 6990.

Begge grafikkort er baseret på to grafikprocessorer og bliver førstevalget for de mest krævende computerspillere og hardwareentusiaster, der ikke kunne drømme om en opløsning under 2.560 x 1.600 pixel.

Vilde specifikationer

Vi må endnu ikke afsløre specifikationerne på AMD's forvoksede grafikkort, så vi nøjes med at gentage, at løsningen ventes at blive baseret på to Cayman-grafikprocessorer med i alt 3.072 stream-processorer, to 256-bit brede hukommelsesbusser og i alt fire gigabyte GDDR5-hukommelse.

Det er desuden ventet, at du med Radeon HD 6990 vil kunne tilslutte og spille på tværs af op til fem pc-skærme på samme tid med AMD's Eyefinity-teknologi, så spiloplevelsen bliver helt suveræn.

Nvidias kandidat til grafiktronen ventes at blive baseret på to GF110-grafikprocessorer - altså den GPU (Graphics Processing Unit), der er benyttet på det i forvejen kraftige Geforce GTX 580. To 384-bit hukommelsesbusser og tre gigabyte GDDR5-hukommelse ventes også at blive en del af opskriften på Nvidias nye bæst.

Konkurrenten til AMD's Eyefinity-teknologi, 3D Vision Surround, er også i spil på det kraftige kort - og vil angiveligt kunne køre dine spil i såkaldt stereoskopisk 3D med en opløsning på op til 5.760 x 1.080 pixel.

Her er HD 6990

Mens vi endnu ikke har set Nvidias GTX 590-kort, er der netop lækket fotos af AMD's Radeon HD 6990.

Vi må ikke hverken be- eller afkræfte de rygter om kortets specifikationer, der cirkulerer på nettet, så vi nøjes med at vise de billeder af kortet, vi har fået adgang til.

Nyd synet - og glæd dig til PC World Hardware Centrals kommende test af det forvoksede grafikkort, der lover skyhøj ydelse - og sandsynligvis vil kræve en strømforsyning i superligaen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere