Artikel top billede

Cloud computing er bare outsourcing

Brug blot din eksisterende viden om indkøb, kontrakter og sikkerhed - men tag dig i agt for de syv dødssynder.

Computerworld News Service: It-chefer bør forholde sig til leverandører af cloud computing som til enhver anden form for ekstern leverandør, påstår en analytiker ved Information Security Forum.

"Cloud er bare outsourcing. Du kan til en vis grad sætte din lid til normal viden om outsourcing - der er nok at trække på til at hjælpe dig godt på vej, så længe du husker de syv dødssynder ved cloud computing," sagde Adrian Davis, der er ledende analytiker ved Information Security Forum, ved konferencen SecureLondon 2011.

Der findes ifølge Davis syv dødssynder, som it-professionelle og virksomheder generelt kan begå, når det kommer til cloud computing.

Først og fremmest nævnes uvidenhed, hvor ingen er klar over eller gør sig den ulejlighed at finde ud af, om der overhovedet benyttes cloud-services i virksomheden.

"Hvis der er cloud et sted i din supply chain, uden at alle er klar over det, bliver et eventuelt problem dobbelt så slemt. Hvis cloud-leverandøren begår fejl, er det dig, der ender med ansvaret," advarer han.

Dernæst påpeger Davis, at organisationer bør være opmærksomme på, at når de køber en cloud-service, så er det normalt leverandørens regler og vilkår, der gælder. Det betyder, at man har brug for at få ryddet enhver tvetydighed af vejen ved tydeligt at udspecificere sikkerhedskravene i kontrakter, service level agreements (SLA'er) og slutbrugerlicens-aftaler (EULA'er).

På lignende vis er organisationer nødt til at vide hvilke love og regulativer, der gælder for brug af cloud-services, for at undgå at bryde dem.

Samtidig må it-sikkerhedsprofessionelle være opmærksomme på den tvivl, der kan opstå ved ikke at vide, om cloud-leverandøren faktisk gør som lovet i forhold til it-sikkerheden. Det kan nemlig være svært at vide den slags med sikkerhed.

"Hvis cloud-leverandører for eksempel ikke vil lade dig auditere deres datacentre, hvordan kan du så vide, at de faktisk gør det, de siger, de gør? Hvordan ved du med sikkerhed, at de bruger de nyeste sikkerhedsopdateringer?" fremhæver Davis.

Han advarer også om, at organisationer bør have de rigtige procedurer på plads i forhold til informationsstyring for at undgå kaos - særligt i lyset af hvor let det er at købe en cloud-service. Det betyder nemlig, at enhver medarbejder i princippet kan købe en cloud-service uden nødvendigvis at have overvejet hensynene til informationssikkerheden.

"Hvis du ikke kender klassifikationen eller følsomheden af en given information, hvordan kan du så bedømme, hvad der foregår, og hvad der ikke foregår i skyen? Hvordan tager cloud-leverandøren backup af eller sletter dine data? Er der bevis for, at hvad der bør ske, faktisk sker?

Indbildskhed og selvtilfredshed

De to sidste dødssynder handler om indbildskhed og selvtilfredshed - troen på at ens organisations it-infrastruktur og informationssikkerheds-arkitektur kan håndtere cloud-data og at skyen er ubrydelig.

"Det er min påstand, at vi ikke er klar til det skift, der sker, når vi bringer cloud ind i organisationen. Og selvom folk tror, at skyen er usårlig, så er der altså både hardware og forbindelser et eller andet sted nedenunder," advarer Davis.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere