Artikel top billede

Se hvilke apps der tapper dit mobilbatteri

En gratis værktøjskasse til Android-mobiltelefoner giver blandt andet mulighed for at holde øje med strømforbruget per app. Du kan også sikre, at du ikke anvender mere data, sms og taletid, end din mobilplan giver ret til.

Da Business Center skrev om, hvordan du kan bruge apps til at finde din forlagte mobiltelefon, skrev vi blandt andet om GadgetTrack.

En læser, der ikke havde den bedste oplevelse af GadgetTracks positioneringsnøjagtighed, oplevede også, at app'en hurtigt tappede batteriet for kraft, så han endte med at afinstallere app'en.

Undgå fladt batteri

Et fladt batteri er meget irritererende, når man lige skal tjekke noget på sin forretnings-app - eller måske endda foretage et gammeldags opkald. Derfor har denne skribent i et stykke tid ønsket sig at kunne se, hvor stort batteriforbruget er for hver enkelt app.

Stor var min glæde, da jeg stødte ind i nyheden om, at Norton Utilities nu er kommet i en mobil udgave. Blandt de mange værktøjer er der blandt andet mulighed for at se, hvor stort batterifobrug en enkelt app har.

Den mobile udgave af Norton Utilities består af fire moduler: Apps, Usage, Device og Installer. Der er indtil videre tale om en beta-version.

App-modul giver information om hver enkelt app

Apps-modulet viser alle de apps, du har installeret. Bemærk her, at præinstallerede apps som eksempelvis internet-browser ikke vises i denne liste. De kørende apps vises med en lille Android ude til højre. Trykker du på den lille Android, kan du stoppe app'en.

Du kan få et væld af information om hver enkelt app: versionsnummer, hvor den er gemt på din Android, hvor meget den fylder, procesnavn og -ID, hvilke rettigheder app'en har til at tilgå forskellige features på din telefon som GPS og adgang til memorykort - samt altså muligheden for at se batteriforbruget.

Nogle funktioner findes allerede i Android

Nogle af funktionerne i Apps-modulet findes allerede i Android's indbyggede Manage applications. (På din homescreen skal du trykke Menu-knappen, så vælge Settings, derefter Applications og så Manage applications.)

Nortons Apps-module giver dog mulighed for at lukke en gruppe af apps, ligesom batteriforbruger for hver enkelt app ikke vises i Androids indbyggede Manage applications.

Android's "Manage applications" rummer dog også funktioner, som  Norton ikke understøtter, som at flytte apps fra mobilens interne hukommelse til et SD card og tilbage igen.

Få styr på mobilforbruget

Usage-modulet er måske det mest nyttige af de fire moduler i Norton Mobile Utilities.

Der var stor interesse for Business Centers artikel om, hvordan du kan holde øje med dataforbruget på en iPhone.

Du får noget af den samme funktionalitet med den mobile Norton Utilities.

Du kan se, hvor meget taletid du har brugt, samt mange sms'er og data du har sendt og modtaget. 

Du kan angive, hvor mange minutters telefonsamtale, hvor mange sms'er og hvor stort et dataforbrug, din aftale med mobiloperatøren giver dig ret til.

Når du er ved at nærme dig grænsen for en af de tre, får du en advarsel. 

Et kig ind i mobiltelefonens indre

Det tredje modul Device er måske lidt nørdet. Her kan du se belastningen af mobiltelefonens cpu, hvor meget memory, der er brugt, netværksforbrug samt opladningsprocenten og temperaturen(!) for dit batteri. Ikke alle oplysninger som er lige vigtige for dit daglige arbejde, men er du interesseret i den slags, findes de altså her.

Endelig er der det fjerde modul, Installer, der kun er relevant, hvis du ikke downloader apps fra Android Markets, men anvender .apk-filer til at installere dine apps.

Konklusion: Tjek den gratis app 
Der er måske nogle funktioner i Norton Mobile Utilities, som er mere nice end need to have, men app'en er gratis og rummer nogle gode værktøjer, du kan anvende til at få styr på batteri- og dataforbrug, så Business Center vil anbefale, at du kigger nærmere på mulighederne. Bemærk dog, at der er tale om en beta-version af app'en.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere