Artikel top billede

Intel opdaterer flagskibet til servere

Chipgiganten lancerer nye Xeon-chip med 10 kerner og kodenavnet Westmere-EX på et tidspunkt i første halvår.

Computerworld News Service: En talsmand for Intel oplyser, at chipgigantens kommende Xeon-processor med 10 kerner og kodenavnet Westmere-EX kommer på markedet i første halvår 2011.

Denne chip vil overgå Intels hidtil hurtigste serverchip med kodenavnet Nehalem-EX, som kom på markedet sidste år og inkluderer op til otte processorkerner. Intel afviser at kommentere på den kommende chips klokfrekvens, men med flere kerner og forbedret latenstid bliver Westmere-EX hurtigere end Nehalem-EX.

Westmere-EX vil være målrettet high-end servere i datacentre til applikationer såsom databaser. Chippen vil passe til servere med op til otte sokler og hver fysisk kerne vil kunne køre to tråde, så hver server får maksimalt kapacitet til at køre 160 samtidige tråde.

Den kommende chip bliver kompatibel med de samme sokler som de eksisterende Nehalem-EX, hvilket bør gøre det lettere for kunderne at opgradere deres servere. Systemer med to sokler med Westmere-EX vil understøtte op til to terabyte hukommelse, oplyser virksomheden.

Intel konkurrerer i serverchipmarkedet med Advanced Micro Devices, som i tredje kvartal i år vil begynde at levere en Opteron-processor med 16 kerner og kodenavnet Interlagos, som vil være baseret på den nye Bulldozer-arkitektur.

Intels Xeon-chip med 10 kerner vil blive fremstillet ved 32-nanometer processen, hvilket er en forbedring over Nehalem-EX, som fremstilles ved 45-nanometer processen. Chippen er baseret på Westmere-arkitekturen, som ligeledes er et skridt fremad i forhold til den ældre Nehalem-arkitektur.

De første Westmere-chip kom på markedet tidligt på året 2010 til bærbare og desktoppe og kort tid efter også til servere. Intel har nu udgivet pc-chip baseret på virksomhedens seneste mikroarkitektur, Sandy Bridge. Der er dog endnu ikke udkommet serverchip baseret på Sandy Bridge.

Oversat af Thomas Bøndergaard




IT-JOB

Arbejdernes Landsbank

Lead Data Analyst til Dataindsigt

TOPdesk Danmark A/S

Konsulentchef

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer