1. FAQ: Få styr på Intels nye processorer og platforme
Tro det eller ej, men det er snart syv år siden, Intel lancerede sin første processorplatform med LGA-775-soklen.
Da de brandvarme Pentium 4- og Pentium D-modeller senere måtte lade livet, var det Core Duo- og Core 2-processorerne, der så småt gjorde indtog i computere verden over.
Men nu er det tid til at knibe en nostalgisk tåre - i hvert fald hvis man er ægte it-entusiast.
Fremover vil Core 2-processorerne, og modeller baseret på samme arkitektur, nemlig kun være at finde i særlige lavenergi-bærbare, der udstyres med SU-versionerne i Intels Core 2 Duo- og Pentium-serier.
Udover den velkendte Core i7-processor, der kommer i en ny dualcore-version til bærbare, skal du derfor give håndtryk til nye Core i5-processorer samt den dugfriske og prisbillige i3-model.
Intel har imidlertid tunet produktionsapparatet, for det er ikke kun processorer til både bærbare og stationære computere, der er på programmet.
Du skal blandt andet også vænne dig til nye versioner af Atom-processoren, som allerede er i færd med at gøre indtog i netbooks, også kaldet minibærbare, små stationære pc'er og sågar netværksharddiske.
For at få styr på forvirringen har vi samlet seks spørgsmål og svar om de helt nye pc-byggeklodser. Følg med på de næste sider.
2. Core i3, i5 og i7 - hvorfor er de nye processorer vigtige, og hvad er forskellen?
Core i3-processoren, der er helt ny på markedet, er aktuel til både stationære og bærbare computere.
Core i5 og i7 kender vi allerede af navn, men nu er der nye dualcore-modeller - altså processorer med to fysiske processorkerner.
Tidligere har i5 for eksempel udelukkende kunnet fås til stationære, men nu kommer processorerne også til bærbare - naturligvis med lavere taktfrekvens og strømforbrug. Core i7 har derimod kunnet fås til bærbare gennem et stykke tid, men i såkaldte quadcore-versioner.
Uanset om du køber én af de nye Core i3-, i5-eller i7-modeller, kan du være sikker på, at processoren er baseret på den nye 32-nanometer-fabrikationsteknologi modsat tidligere 45 nanometer. Det giver lavere strømforbrug og, som et resultat deraf, mindre varmeudvikling.
Den mere kompakte proces betyder også, at Intel er i stand til at presse en grafikprocessor, også kaldet IGP (Integrated Graphics Processor), ind ved siden af den almindelige processor. Og det hele er samlet i et såkaldt hus, processorens indpakning, der ligner en almindelig, gammeldags processor til forveksling.
Core i3, i5 og i7 sigter efter hver deres ydelses- og prismæssige klasse. Eliten vil vælge i7, mens budgetkøberne kan få en billigere, mere allround pc-oplevelse med i3 eller i5.
For at mindske forvirringen har vi herunder samlet en specifikationsoversigt for de nye i3-, i5- og i7-processorer:
3. Kræver processorerne nye bundkortteknologier?
Den integrerede grafikprocessor er den måske vægtigste årsag til, at der er kommet nye chipsæt, altså bundkortteknologier, til både stationære og bærbare pc'er.
Grundlæggende er de nye chipsæt baseret på Intel P55 Express - dét chipsæt, der kom sammen med Lynnfield-platformen (læs test her).
Til stationære er det altså samme processorsokkel, LGA-1156, der er standard til de nye processorer.
Vi kan ikke berette om de store nyskabelser: Nogle af de nye chipsæt understøtter op til 14 USB-porte, mens andre maksimalt understøtter 12. Det er centralt, eftersom der kommer stadig flere interne enheder, såsom webkamera og fingeraftrykslæser, som kobles på USB-grænsefladen.
6 Gbps Serial ATA og USB 3.0 er Intel endnu ikke klar med, så forvent ikke at få sat fut på din interne og eksterne lagerkapacitet lige med det samme.
Det sker indtil videre kun, hvis bundkortproducenterne laver en separat aftale med en ekstern leverandør om de nødvendige chip-kredsløb.
4. Hvad kan Intels integrerede grafikprocessor udrette?
Som ventet er den integrerede grafikprocessor, der findes som en separat komponent internt i de nye Core-processorer ved siden af de almindelige processorkerner, på ingen måde et festfyrværkeri af 3D-ydeevne.
Den er samtidig produceret med den velkendte fabrikationsteknologi på 45 nanometer.
Den integrerede grafikprocessor minder i vid udstrækning om den løsning, der har domineret flest Intel-baserede bærbare de seneste par år: GMA (Graphics Media Accelerator) X4500.
Visse ændringer er dog ensbetydende med, at ydelsen er forhøjet en smule, og dét har givet anløb til en navneændring: Intel HD Graphics.
Ambitionen har været at skabe en simpel, energieffektiv grafikløsning med tilstrækkelig ydelse til at sætte skub på krævende HD-video og visse spil med grundlæggende kvalitetsindstillinger.
Hvis du er mediecenter-guru kan vi tilføje, at den interne grafikprocessor - udover understøttelsen for afkodning af HD-video (h264/x264) - blandt andet kan byde på såkaldt bitstreaming af 7.1-kanalers Dolby TrueHD og DTS-HD-MA via HDMI-stikket.
Hvis det ikke rækker til dine ydelsesmæssige behov, bliver du nødt til at overveje et traditionelt grafikkort fra AMD eller Nvidia.
Det er dog sikkert, at grafikkortproducenterne har fået større konkurrence fra Intel på mediecenter-området.
5. Forlænger de nye processorer overhovedet batterilevetiden?
Hvis du køber en i3-, i5- eller i7-baseret bærbar pc, skal du efter alt at dømme ikke forvente de helt store revolutioner inden for batterilevetid.
Der er tværtimod tale om forbedringer, som i visse situationer får lidt større indflydelse end i andre.
For det første giver processorerne mulighed for, at computeren dynamisk kan skifte mellem integreret og dedikeret grafikprocessor.
Det kan blive ensbetydende med en mærkbar gevinst for bærbare med dedikerede grafikløsninger fra AMD og Nvidia, der typisk bruger væsentligt mere strøm end integrerede løsninger.
For det andet - og dette er mest relevant for erhvervsbrugere, altså personer med blandt andet Windows Business og Ultimate installeret - så har de nye processorer fået tilføjet et instruktionssæt, der giver såkaldt AES-NI-acceleration.
Bitlocker-funktionen i visse Windows-versioner, der benyttes til kryptering, benytter netop denne krypteringsalgoritme, og med teknologien implementeret i selve processoren er der varslet håb om, at tung og krævende kryptering vil kræve færre processorkræfter.
Derfor kan det tænkes, at selve strømforbruget vil blive sænket en anelse i visse brugsscenarier.
6. Hvor er Intels Centrino-platform blevet af?
Med tiden er det blevet normalt for stadig flere at associere Centrino-betegnelsen med en egentlig bærbar computerplatform, typisk i den dyrere ende, bestående af en særlig processor, et bestemt chipsæt og et specifikt WiFi-modul.
Intel har imidlertid bevæget sig væk fra et benytte 'Centrino' til at betegne en platform; fremover er det WiFi- eller WiMAX-modulet i en bærbar, der bærer Centrino-navnet. Aktuelt er WiMAX meget lidt udbredt i vores del af verden.
Centrino Ultimate-N 6200, Centrino Advance-N 6300 og Centrino Advance N+WiMax er således de tre nye WiFi-moduler - og den sidste rest af Centrino-navnets storhed. Fremover kan du vænne dig til, at din bærbare bliver brandet som en såkaldt Core-bærbar.
Erhvervskunder vil derimod opleve, at bærbare computere, der lever op til en række helt særlige teknologiske forudsætninger, får platformsbetegnelsen 'Core vPro'.
Pc-konfigurationer til erhvervsmarkedet vil også indeholde særligt brandede processorer under navne såsom 'Intel Core i5 vPro' og 'Intel Core i7 vPro'.
7: Hvad er specielt ved de nye Atom-processorer?
Intels yderst kompakte og strømbesparende Atom-processorer er hér, dér og alle vegne. Men allermest i netbooks, skrumpede stationære og nu også netværksharddiske.
Nu er der imidlertid nye Atom-modeller på banen. Kodenavnet for den nye platform er Pine Trail, og det er mest på strømbesparelsessiden, at der er forbedringer at hente.
Ud af de samlet set tre processorer er to til stationære, D510 og N410, mens den sidste, N450, er til netbooks. Taktfrekvensen for alle tre modeller er 1,66 gigahertz, og strømforbruget lyder på så lidt som henholdsvis 13, 10 og 5,5 watt.
Men selvom grafikprocessoren - som på i3, i5 og i7 - er integreret, står det stadig fattigt til på ydelsessiden. Intels gammelkendte X3100-chip er benyttet på ny, og den er netop kendetegnet ved at have problemer med afspilning af HD-video. Derfor er det langt fra sikkert, at blot 720p-video vil køre glat.
Intel lægger selv op til, at videoafkodningskort fra Broadcom kan integreres i netbook eller mini-pc, enten som Mini-PCI-Express-kort eller direkte på bundkortet. Det vil dog forhøje prisen på det færdige produkt med et ikke uanseligt beløb.
Det er ikke utænkeligt, at den ringe videoydelse i de nye Atom-processorer også i fremtiden vil give Nvidias Ion-chipsæt en fordel (læs vores test af Nvidia Ion her).
Et andet problem med Intels gammeldags grafikchip er de begrænsninger, den placerer på output-opløsningen. Med HDMI- eller DVI-tilslutningerne kan du maksimalt benytte en skærmopløsning på 1.366 x 768 pixels, hvilket er et trin under en såkaldt fuld HD-opløsning på 1.920 x 1.080 pixels.
