Artikel top billede

SKI-direktør afviser kritik af cloud-aftale

SKI's konstituerede direktør afviser, at en ASP/cloud-rammeaftale skulle favorisere KMD, som en direktør fra en konkurrerende virksomhed påstår.

Læs også: It-direktør: SKI-aftale favoriserer KMD

Intet at komme efter. 

Sådan lyder beskeden fra SKI's konstituerede direktør Signe Lynggard Madsen til Silkeborg Data's direktør, der kritiserer ASP/cloud-rammeaftalen for at favorisere KMD.

Læs mere om kritikken her.

"SKI ønsker ikke at kommentere på de kommercielle overvejelser, som Silkeborg Data har gjort sig i forbindelse med deres eventuelle deltagelse i SKI's udbud ASP/cloud 02.19," indleder hun.
 
"Jeg vil dog gerne udrede den misforståelse, at direkte tildeling er ensbetydende med frit valg. Det er ikke tilfældet," siger direktøren.

Hun pointerer, at havde Silkeborg Data været leverandør på aftalen, skulle SKI's kunder have vurderet Silkeborg Data i lighed med de øvrige leverandører.

Favoriserer ikke KMD

Samtidig afviser Signe Lynggard Madsen direktørens udlægning af, at SKI-aftalen skulle favorisere KMD.

Er den pågældende SKI-aftale skruet sådan sammen, at den favoriserer KMD?

"Nej, det er den ikke," siger hun. 

SKI-direktøren forklarer det med, at tildelingen af leverandører på rammeaftalen er uafhængig af det antal løsninger, som leverandørerne har budt ind med.

"Dermed er leverandører med et bredt sortiment - som for eksempel KMD - ikke blevet favoriseret," siger Signe Lynggaard Madsen. 

Er det hensigtsmæssigt at skrue en aftale sammen, hvor kun KMD kan levere det hele?

"Nej, det er det ikke, og det er heller ikke tilfældet."

"Jeg kan oplyse, at de løsninger, der er omfattet af den såkaldte transitionsaftale (aftale indgået, da KMD blev solgt, red.), ikke er omfattet af udbuddet. Det vil sige, at de systemer, hvor KMD er eneste leverandør, ikke er med i udbuddet," siger Signe Lynggaard Madsen.

En stribe kommuner med ulovlige kontrakter overvejer lige nu - lidt over et halvt år efter Konkurrencestyrelsen kendelse - om de selv skal lave et udbud, eller om de skal gå sammen med andre, måske med Kombit som mellemmand, eller de altså skal springe på den omtalte SKI-aftale.

Læs også: It-direktør: SKI-aftale favoriserer KMD




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere