Artikel top billede

Stiktosset rival forlanger fogedforbud mod Surftown

En konkurrent er blevet så vred over en række indlæg på Surftowns hjemmeside, at han nu forlanger fogedforbud.

Martin Olsen og hans virksomhed Just Online er udsat for stærkt negativ omtale på debat-universet på sin konkurrent Surftowns hjemmeside.

Det vil han ikke finde sig i længere.

Martin Olsen er stifter af Justonline.dk, der lige som Surftown sælger webhoteller. På Surftown-sitet beskyldes han af debattørerne for at være alt fra svindler til at ligne Ole Thestrup i en brandert.

Ifølge Martin Olsen er det trods flere henvenderlser ikke lykkedes ham at få Surftown til at fjerne indlæggene, som han mener er injurierende og overtræder medieansvarsloven.

Han agter derfor at indgive et krav til myndighederne i dag eller i morgen om nedlæggelse af et fogedforbud mod Surftown.
"Det ser jo desværre ud som om, at Surfttown systematisk opretter kritiske blogs, hvor konkurrenter hænges ud alene for at erobre markedsandele," siger Martin Olsen.

Han mener, at den negative debat på Surftowns hjemmeside er en overtrædelse af markedsføringsloven og muligvis straffeloven, og kalder det for usmageligt og meget udansk.

Ikke færdig med dig endnu..

I debatten på Surftown raser tidligere kunder og medarbejdere hos Just Online mod virksomheden Net-Ad, der blev købt og lukket igen af Martin Olsen og Just Online.

"Der var heller ikke noget rod med den virksomhed. Finanskrisen kom hurtigt, og vi kunne ikke nå at skrue ned. Vi havde mange ansatte dengang, og kunderne betalte ikke, og så må man sige stop på et tidspunkt," siger Martin Olsen til Computerworld.

Han mistænker de negative debatindlæg for at være skrevet af tidligere medarbejdere, der er startet op for sig selv med konkurrerende virksomheder.

Et indlæg lyder således:

"Just Online AS - Just-Online ApS (Netværk 2010 ApS) Net-Ads Aps (FFGG ApS) og nu sørgerme også Bytilbud eller rettere www.bytilbud.dk. samme person Martin Olsen om og om igen, ved at tage godt og grundigt røven på små firmaer igen! Har manden ingen skam i livet, FØJ det stinkker!", skriver en bruger blandt andet på Surftown-sitet.

Et af indlæggene kan desuden opfattes som truende mod Martin Olsens person:

"En sidste ting til martin olsen: jeg er ikke færdig med dig endnu ;)"

Martin Olsen mener, at Surftown overtræder loven, når de ikke vil fjerne de forkerte oplysninger.

"De mener ikke, det er deres ansvar at fjerne de påstande fra deres debatunivers."

Der er kommet en klage

Hos Surftown bekræfter direktør Frederik Schouboe, at han har modtaget en klage - ikke fra Just Online - men fra virksomheden Net-Ads.

"Net-Ads er ifølge CVR tvangsopløst, så det har næppe nogen juridisk position. Men generelt tager vi alle henvendelser seriøst, og har vi gjort noget, der ikke er inden for lovens rammer, så retter vi op det," siger han.

Er du bekendt med lovgivningen omkring offentlige debatfora, som det I driver på Surftown?
 
"Vi har vistnok et redaktøransvar, når det er os, der hoster det. Vi er jo et hostingselskab, så vi er vant til at få politianmeldelser af kunder. Og har vi selv overtrådt juridiske retningslinjer, så retter vi op på det. Det vurderer vores advokat, og det er stadig uafklaret i denne sag."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering