Artikel top billede

Apples iPad sætter fut i flash-hukommelsen

Apples iPad og et stigende antal tablet-pc'er baseret på Android vil skabe enorm vækst for NAND-flashhukommelse.

Computerworld News Service: Apples iPad vil i år anspore en næsten femdoblet vækst i brugen af NAND-flashhukommelse i år, idet forbrugerne i stigende grad køber tablet-pc'er, påpeger en rapport netop udgivet af HIS iSuppli.

Forbruget af NAND-flashhukommelse, som bruges til at bygge solid state-drev (SSD'er), der anvendes som storage i mobile enheder, forventes i år at stige til 2,3 milliarder gigabyte eller 2,3 exabyte fra sidste års 276,8 millioner gigabyte eller 276,8 petabyte.

Leveringerne af NAND til tablet-pc'er viser ifølge iSuppli ingen tegn på at tage af og vil muligvis nå helt op på 12,3 exabyte i 2014.

Vokser hastigt

Målt i forhold til den samlede mængde NAND-flashhukommelse repræsenterer hukommelsen i tablet-pc'er i år 11,8 procent, hvilket er steget fra 4,3 procent i 2010.

I 2014 lyder prognosen, at hukommelse i tablet-pc'er vil repræsentere 16 procent af al NAND-hukommelse i brug.

I sidste ende ser det ud til, at NAND-landskabet favoriserer de underholdnings-orienterede tablet-pc'er såsom iPad frem for de mere produktivitets-orienterede modeller, der inden længe vil udkomme med en Windows/Intel-platform, fremhæver iSuppli.

Krav om højere kapaciteter i denne sidstnævnte kategori af tablet-pc'er vil resultere i højere priser for disse enheder, hvilket kan afskrække potentielle købere.

Vil holde priserne nede

Omvendt vil producenterne af tablet-pc'er blive presset til at holde priserne nede, hvilket kan resultere i en begrænsning af mængden af flashhukommelse i hver enhed.

"Denne stigning i forbruget af NAND i tablet-pc'er vil sandsynligvis føres an af enheder såsom Apples iPad samt en lang række tablet-pc'er med nye versioner af det konkurrerende styresystem Android, der forventes at ramme hylderne i år," siger Dee Nguyen, der er hukommelse- og storage-analytiker hos iSuppli.

"Sammen vil iPad og de Android-baserede tablet-pc'er udgøre den ene side af den tablet-oplevelse, som producenterne leverer - en side, der fokuserer på internet-baseret medieforbrug. Den interne storage-kapacitet er for sådanne tablet-pc'er knap så vigtig, da hensigten med disse enheder er at levere underholdning og ikke en komplet pc-oplevelse."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere