Her er den største konkurrent til iPad og Android-tablet-pc'er

Pc-giganten HP tramper for alvor ind i tablet-cirkusset med TouchPad. Den har sit helt eget styresystem, men kan WebOS holde til en tur i manegen med iPad og hæren af Android-tabletter? Mød TouchPad her.

Der er for alvor ved at komme vind i sejlene på tablet-markedet, som jævnligt bliver en smule mere trængt, når nye konkurrenter popper op.

Nu er HP for alvor kommet ind i kampen med TouchPad. Den er udstyret med styresystemet WebOS, der ifølge IDG News Service viste lovende takter under en fremvisning i San Francisco for nylig.

Og selv om tablettens hardware på nogle punkter adskiller sig fra konkurrenter som iPad og Motorola Xoom, bliver det sandsynligvis på software-siden, at det store slag skal udkæmpes.

Lynsnap processor

Ser man på de tørre specifikationer, lever den 725 gram tunge HP TouchPad fint op til konkurrenterne uden at give dem baghjul.

Det skulle da lige være med undtagelse af Qualcomm Snapdragon Dual Core-processoren, der med sine 1,2 GHz ligger en smule afstand til iPad og Motorola Xoom.

Derudover er TouchPad'en udstyret med en 9,7 tommer skærm med en opløsning på 1024 x 768 pixel - det samme som iPad, men mindre end Xoom.

Den har én gigabyte ram, der er plads til 16 eller 32 gigabyte data, og foran er den udstyret med et webkamera på 1,2 megapixel.

Laptoppen sættes under pres

Sidste år opkøbte HP firmaet Palm, og det er herfra, styresystemet WebOS stammer.

Ud over de gængse applikationer og integration med eksempelvis Facebook blev der til fremvisningen af tabletten for nylig demonstreret integreret printning, som ifølge HP virker med "de fleste" af HP's trådløse printere fra de seneste par år.

Dermed tager tablets endnu et skridt på vejen til at overtage den rolle, som den bærbare har i dag. 

Derudover bliver det muligt at dele og parre indhold mellem WebOS telefoner og TouchPad-modeller ved at lade dem røre hinanden.

Der er dog ikke megen information om, hvilke og hvor mange applikationer som vil være tilgængelige til TouchPad.

HP nævnte, at "tusinder" af udviklere arbejder med styresystemet, men nævnte ikke meget om app-udfordringen, hvor Apple sidder solidt i førersædet.

Men hvor dyr bliver den?

Ligesom man må vente med at se udfaldet af laptoppens skæbne, skal man strække tålmodigheden en smule, før HP TouchPad kommer inden for rækkevidde.

Den meldes på markedet til sommer i USA, men tiden derfra, og til den rammer Danmark, er uvis. Ligeledes er prisen endnu en hemmelighed.

Da den rent specifikationsmæssigt læner sig mest op af den snarligt kommende Motorola-satsning, er det nærliggende at tro, at den også prismæssigt vil placere sig omkring de cirka 5.500 kroner, som Xoom ventes at koste.

Set i forhold til, at iPad'en allerede er et år gammel, og at der ikke vil gå evigheder, før en iPad 2 dukker op, skal HP i hvert fald ikke hvile på laurbærrene, hvis producenten vil have en seriøs bid af tablet-markedet.

Samtidig har iPad'en et betragteligt forspring på app-siden, hvor der ikke tilnærmelsesvis vil være lige så meget at vælge imellem på Xoom og TouchPad, når folket får de nye tablet-pc'er mellem hænderne.

Her er en kort demonstationsvideo af TouchPad:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere