Artikel top billede

Smart lille A3-printer til dit kontor

Den kan hverken scanne eller sende en fax, til gengæld printer Canons nyeste Pixma-model i A3, og den udmærker sig ved at være ekstremt velformet. Mød den lille A3-printer her.

Normalt er A3-printeren et stort skrummel på størrelse med en kummefryser, men Canon har valgt at høvle kanterne af på sin nyeste model, Pixma iX6550.

Den udmærker sig ved at være blot 54,9 centimeter lang og 29,9 centimeter bred.

Da højden ikke er mere end 15,9 centimeter, er der tale om en ganske velformet A3-printer, der ikke stjæler alt for meget plads på skrivebordet.

Det er Canons til dato mindste A3-printer, og den er 30 procent mindre end sin forgænger, Pixma iX4000.

Vægten på den nye model er 7,6 kilo, så det er faktisk muligt at flytte rundt på A3-printeren uden at smadre ryggen fuldstændig.  

Pixma iX6550 er målrettet private kunder og mindre virksomheder, der har behov for at printe fotos, dokumenter og plakater i stor størrelse, men som ikke ønsker at byde en monsterstor printer indenfor.
 
Canons nye model spytter print ud takket være blækpatroner, og den har en patron med sort, der er beregnet til tekst, og fire farvepatroner, der skal bruges til udprintning af fotos.

Ud over at printe A3-formatet håndterer Pixma iX6550 blandt andet A4 og fotoprint i 10x15 centimeter.

Hvis du ikke synes, du er den store grafiske begavelse, kan du gøre brug af skabeloner, der følger med printeren.

Det betyder, at du blot skal indsætte tekst og billede, mens en skabelon sørger for, at opsætningen ser fornuftig ud, og farverne harmonerer. Dermed skulle du hurtigere være i stand til at producere eksempelvis salgsmateriale. 

Printeren er ikke en såkaldt all-in-one, og det betyder, at den ikke er i stand til at scanne eller sende en fax.

Pixma iX6550 er ude i butikkerne til marts, og prisen er 1.599 kroner.




IT-JOB

Specsavers

Portfolio Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Bunker Holding A/S

Senior CRM Developers
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere