Fremtidens SSD-disk er pumpet med rå hastighed

Plextor er tæt på at være klar med ny flashbaseret SSD-disk, der understøtter lynhurtig dataoverførsel. Hvis det endelige produkt lever op til de hæsblæsende specifikationer, er harddisken for alvor et oldtidslevn. Se vidunderet her.

Fremtidens SSD-disk er pumpet med rå hastighed

Plextor er bedst kendt for firmaets fokus på optiske lagringsmedier, men i nyere tid er også eksterne harddiske og netværksharddiske, også kaldet NAS-drev, blevet føjet til porteføljen.

Nu fortæller det japanske firma så, at næste punkt på dagsordenen er SSD-diske.

De flashbaserede SSD-diske (solid state-diske) er erstatningen for motordrevne harddiske, og selv om SSD-diskenes ydelse på flere punkter overtrumfer harddiskene, kæmper producenterne stadig en brav kamp for at lave om på den triste kendsgerning, at SSD-diske ofte forbindes med høj pris og lav kapacitet.

Vi skal ikke kunne sige, om det faktum bliver ændret lige med det samme. Men én ting er sikkert: Hastigheden på næste generation af SSD-diske bliver i top.

Med Plextors friskbagte SSD-serie, M2S, er der nemlig fundet plads til ny styringshardware i form af Marvells 88SS9174-controllerchip såvel som det hotte SATA 6Gb/s-interface (gigabit per sekund), der er den nyeste standard for tilslutning af især harddiske og solid state-diske til den stationære eller bærbare computer. Læs mere om den nye standard her.

Det nye interface findes på aktuelle bundkort og er en nødvendighed for at udnytte den ydelse, der gemmer sig i de skrøbelige flash-chip.

Ifølge Plextors egne tal kan firmaets SSD-diske levere en læseydelse på op imod 480 megabyte per sekund og en skriveydelse på op til 330 megabyte per sekund - sidstnævnte gælder dog udelukkende versionen på 256 gigabyte.

Ydelsen er lavere for diskene på 64 og 128 gigabyte, navnlig 370/110 og 420/210 megabyte per sekund - men stadig i den pæne ende.

Hvis du ikke har en pc med SATA 6Gb/s-interfacet, vil du stadig kunne få glæde af en nyt Plextor-disk - men du skal ikke regne med helt samme sensationelle hastigheder.

Vi har endnu ikke kunnet tiltuske os et eksemplar af den nye SSD-disk, men Plextor fortæller, at produkterne vil blive introduceret under den forestående elektronikmesse CeBIT i Hannover, der afvikles i begyndelsen af marts.

Læs også:
Test: Fem kvikke SSD-drev i nærkamp




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.