Artikel top billede

Forsvarer: Julian Assange kan ende i Guantanamo

WikiLeaks stifter, Julian Assange, risikerer at ende på Guantanamo, hvis han udleveres til Sverige, mener hans advokat. Læs her, hvordan det hænger sammen.

Få overblikket over Wikileaks-sagen.

Computerworld News Service: Retsmødet om udlevering af WikiLeaks grundlægger, Julian Assange, vil foregå i dag, mandag, hvor hans advokater er klar til at argumentere for, at han kan ende i USA's Guantanamo-fangelejr, hvis han først udleveres til Sverige.

Assange, der er fra Australien, kræves udleveret til afhøring af den svenske anklagemyndighed for hændelser i august, der involverer to kvinder.

Han står overfor mulige sigtelser om voldtægt, ulovlig tvang og seksuelle overgreb. Han fastholder selv, at alt, der skete med de to kvinder, var med deres samtykke.

Politiske meninger

Efter de svenske myndigheder fik udstedt en europæisk arrestordre, mødte Assange frivilligt op hos politiet i Storbritannien 7. december.

Efter en uge i varetægt fik han mulighed for at blive løsladt mod kaution på betingelse af, at han indleverede sit pas, bar elektronisk fodlænke og regelmæssigt mødte op hos politiet.

Hans advokater - heriblandt den højtprofilerede Mark Stephens - planlægger at argumentere med, at arrestordren blev udstedt "med det formål at retsforfølge eller straffe ham for sine politiske meninger," som beskrevet i et 35-siders dokument, der opsummerer deres forventede juridiske argumentation.

Assanges juridiske problemer forværredes sidst i november, da WikiLeaks begyndte at offentliggøre nogle af de 250.000 indberetninger fra USA's udenrigstjeneste, der var blevet lækket til websitet.

Denne offentliggørelse skabte furore blandt USA's politikere, hvor den tidligere guvernør for Arkansas Mike Huckabee krævede dødsstraf til de, der offentliggjorde disse dokumenter, mens den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin udtalte, at Assange skulle jages med samme prioritet som ledere fra al-Qaeda og Taliban.

Presses af USA

Disse kommentarer giver næring til Assanges advokater, som hævder, at hvis Assange bliver udleveret til Sverige, vil landet muligvis bøje sig for pres fra USA. USA's justitsministerium er i gang med at efterforske Assange, men der foreligger ingen anklager.

"Det fremsættes hermed, at der er en reel risiko for, hvis Assange udleveres til Sverige, at USA vil forsøge at få ham udleveret og/eller ulovligt overført til USA, hvor der er en reel risiko for, at han vil blive varetægtsfængslet i Guantanamo-bugten eller andetsteds," står der i dokumentet.

Fangelejren i Guantanamo-bugten i Cuba blev etableret i 2002 af administrationen under den tidligere præsident George W. Bush til tilbageholdelse af såkaldte illegale kombatanter fra krigene i Afghanistan og Irak uden for USA's nationale jurisdiktion.

Formålet var, at fangelejren skulle bruges til at tilbageholde folk, som skulle for militære domstole. En sag anlagt af USA's justitsministerium ville blive ført ved en civil domstol. USA's præsident, Barack Obama, lovede at lukke Guantanamo, da han tiltrådte i januar 2009, men politiske kontroverser har besværliggjort processen.

Assanges forsvar forekommer dog noget tilsvarende Gary McKinnons forsvar, som er den britiske hacker, der nu afventer en afgørelse fra Storbritanniens indenrigsministerium, om han skal udleveres til USA for anklager om hacking.

På et tidspunkt under hans appelsag, fremlagde McKinnons advokater det argument, at han risikerede at blive klassificeret som terrorist, da USA beskylder ham for at have forstyrret militære netværk efter terrorangrebene 11. september 2001.

Få overblikket over Wikileaks-sagen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere