Læs også:
Sådan kan Danmark spare milliarder med din it-hjælp.
Odense sparer millioner på it-drift med simple kneb
Det Digitale Råd fremlagde i sidste uge et forslag til den offentlige sektor om at hæve ambitionsniveauet med digitale selvbetjeningsløsninger.
Rådet mener simpelthen, at der er for mange fysiske møder mellem borgerne og myndighederne, når danskerne 250 millioner gange om året henvender sig til det offentlige.
Henvendelser ved fysiske møder, telefonopkald og mails er for dyrt, og Det Digitale Råd mener, at en øget fokus på selvbetjeningsløsninger kan sikre en bedre borgerservice og samtidig spare otte milliarder skattekroner.
Kan ikke erstatte alting
Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD og medlem af Det Digitale Råd, vil I afskaffe de fysiske borgerservicecentre og tvinge alle på nettet?
"Nej, det har vi ikke tænkt os, for digitalisering kan jo ikke erstatte alting. Men sammenlignet med en lang række andre brancher som eksempelvis den finansielle verden, så kan kunderne jo godt finde ud af at betjene sig selv på nettet."
"Hvis vi skal købe et hus, så ser vi en bankrådgiver, men ved trivielle transaktioner, kan vi godt selv finde ud af det. Det samme gør sig gældende for den offentlige borgerservice, hvor vi med en bevidst kanalstrategi kan lave et helt andet miks mellem fysisk fremmøde og selvbetjening."
Flere undersøgelser peger på, at omkring 40 procent af befolkningen er it-analfabeter. Er der ikke en fare for, at de 40 procent så bare sættes uden for borgerservicen?
"Sådan er virkeligheden jo ikke. Statistikker viser, at over 90 procent i Danmark har adgang til nettet på arbejdet eller hjemmefra, og langt de fleste har jo også netbank i dag. Så meget tyder på, at befolkningen er digital parat. Men det er klart, at der nogle tjenester, som vi hurtigere vil kunne overføre til selvbetjeningsverdenen end andre."
Hvilke faktorer er de vigtigste for at få alle borgere med på selvbetjeningsløsningerne?
"Jeg vil sige, at det i høj grad om to ting. Punkt et er ledelse, fordi selvbetjeningsløsningerne jo ikke dukker op af sig selv, men kræver en bevidst og brugervenlig kanalstrategi fra ledelsen i en offentlig myndighed. Det andet er, at borgerne skal have incitamenter til at betjene sig selv på nettet."
Hvilke incitamenter er det?
"Det koster måske samlet 1.000 kroner i mange borgerhenvendelser, når en familie skal have et barn i en institution. Hvis nu familien kunne betjene sig selv på nettet og selv holde øje med sin status på en hjemmeside, så burde familien få en belønning på 50 eller 100 kroner i rabat på den første opkrævning for at spare det offentlige for ulejligheden."
Hvor lang tid vil det tage at gøre borgerbetjeningen til selvbetjening?
"Det er svært at svare præcis på, fordi borgerbetjeningen er sammensat af kommunale, regionale og statslige løsninger på rigtig mange områder. Øget selvbetjening er jo også et bevægeligt mål, og det kan måske tage et år eller to, før det for alvor slår igennem."
"Mit stille håb er, at vores diskussionsoplæg meget gerne skulle fylde rigtig meget i arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som skal cementeres senere på sæsonen. Hvis det ikke kommer til at fylde noget i digitaliseringsstrategien, så er det en ommer."
Læs også: