Artikel top billede

Du kan nu købe Android-apps fra din pc og få de indkøbte apps sendt direkte til en eller flere mobiltelefoner.

Her får du overblik over mobile forretnings-apps

Det bliver efterhånden nemmere at finde rundt i de tusindvis af forretnings-apps på de store apps-markeder. Men samtidig eksploderer antallet af apps-markedspladser. Business Center tager dig i hånden på en rundtur i app-bazaren.

Det er måske et spørgsmål om tilvænning, men denne skribent synes stadig, at en 24 tommers skærm giver et bedre overblik end den - godt nok store i mobilsammenhæng - 4,3 tommer store skærm, som skribentens HTC Desire HD er udstyret med.

Android Markets tilgængelig fra PC

Derfor har jeg stort set kun downloadet apps, jeg har læst om i diverse medier eller hørt om via gode tips fra læsere. Tilskyndelsen til at browse rundt på Android Markets fra mobiltelefonen har været minimal. Men nu da Android Markets er blevet tilgængelig fra en pc-browser, er der større incitament til at gå på opdagelse blandt de mange Android-apps.

Jeg kan anbefale Business Center-læsere at kigge nærmere på kategorierne Finans, Kommunikation, Produktivitet, Virksomhed og Værktøjer, hvis du er på udkig efter nogle forretningsorienterede applikationer.

Bedre søgemulighed i Apples App Store

Men det er ikke kun Android Market, som bliver nemmere at navigere rundt i.

Apples App Store har også fået bedre søgemuligheder. Der blev for nylig introduceret fem filtre i App Store, der gør det mere overskueligt at udvælge apps efter kategori, udgivelsesdato, bedømmelse, pris og hvilken Apple-enhed app'en er beregnet til.

Det er dog kun, hvis du besøger Apples App Store via din iPad, at filtreringsmuligheden eksisterer. iPhone og iPod Touch giver ikke adgang til de filtre.

Antallet af markedspladser vokser

Så tilsyneladende bliver det lettere at navigere rundt i Android's og Apples markedspladser og finde lige præcis den app, som kan gøre dig mere effektiv.
 
Men samtidig vokser antallet af markedspladser. Eksempelvis har AppBrain i et stykke tid tilbudt muligheden for at gå på opdagelse blandt Android-apps via din pc-browser. AppBrain har en sjov lille feature, der viser, hvilke apps der er mest populære i forskellige lande.

Her er de mest populære apps i Danmark ifølge AppBrain.

Der er mulighed for at gå på opdagelse i forskellige kategorier som Productivity. Her kan du måske finde nogle apps, der kan gøre dig mere produktiv og effektiv i dit arbejde.

Har du en Samsung-telefon, vil du måske prøve at snuse rundt i Samsungs egen App Store. Her er der også en Productivity-kategori, ligesom du kan vælge at se de apps, der passer til lige præcis den Samsung-telefon du har.

En anden mulighed er getjar.com, der giver dig mulighed for ikke kun at vælge mellem Samsung-mobiltelefoner, men stort set alle mobiltelefoner. Getjar har selvfølgelig også en produktkategori som Productivity

Slideme.com har også en produktivitetskategori, så der er altså masser af muligheder for at vælge.

Den udmattende valgproces

Med alle de valgmuligheder er det måske værd at overveje psykologen Barry Schwartzs overvejelser om, at nærmest ubegrænsede valgmuligheder gør os udmattede og paralyserer os, så vi træffer valg, der er imod vores bedste interesser.   
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere