Artikel top billede

Firefox-plugin'et Adblock Plus er et af de programmer, der kan bruges til at blokere bannerannoncer. Foto: Jens Møller Nielsen

Du må ikke blokere bannerannoncer i din browser

Det er ulovligt at bruge ad-blockere til at undgå annoncer på nettet. Se her hvorfor.

Da AidOnline for halvandet år siden præsenterede en forretningsmodel, der blokerede for bannerannoncer og indsatte deres egne, kickstartede det en heftig debat om de såkaldte ad-blockere.

Den nyuddannede jurist fra Københavns Universitet, Louise Staalø Knudsen, har for nylig taget emnet under kærlig behandling i sit speciale.

Hendes konklusionen er tydelig: Ad-blockere er ulovlige, og ud over brugeren kan personen, der har skabt funktionen eller lagt den ud til download, gøres ansvarlig som medvirkende til lovovertrædelserne.

Betænkelig afgørelse

Det er i direkte strid med den kendelse, som Fogedretten fandt frem til i sagen om AidOnline.

Den fastslog, at ad-blocking er lovligt, med begrundelsen, at "teknologien, som anvendes ved blokering af blandt andet bannerannoncer og andet indhold på Internettet har stor udbredelse og i nogle tilfælde indgår som integrerede dele af de internetbrowsere, som anvendes til at se sider på Internettet."

Louise Staalø Knudsen kritiserer begrundelsen for ingenlunde at holde vand, idet den ikke udelukkende bygger på juridisk legale argumenter.

"Der er ophavs- og markedsføringsretlige problemer med en ad-blocker," siger hun.

Hun er betænkelig ved, at Fogedretten i AidOnline-sagen anerkendte, at der blev foretaget eksemplarfremstillinger (inklusiv midlertidige) af hjemmesider, som var blevet ændret af AidOnline-programmet, og at det var i strid med Ophavsretslovens § 2, samtidig med at den fandt frem til at ad-blocking generelt ikke har noget udestående med Ophavsretsloven.

Men det har det ifølge Louise Staalø Knudsen. 

Du ændrer i værket 
Når man loader en hjemmeside, laver man samtidig en kopi af den. Bruger du en ad-blocker, ændrer du hjemmesiden som et værk, og dermed er det ikke længere lovligt at foretage disse midlertidige 'eksemplarfremstillinger', der opstår når en hjemmeside indlæses.
 
Med andre ord er ad-blockeren ulovlig, fordi man gør noget, som skaberen af hjemmesiden har eneret til, konkluderer Louise Staalø Knudsen. 

For erhvervsdrivende kan brugen af de omdiskuterede plugins og tilhørende filterlister tilmed være i strid med markedsføringsloven, da man kan oprette filterlister, sprede dem og derved blokere for annoncer på konkurrerende hjemmesider.

Læs også:
Derfor er Derfor er ad-blocking ulovligt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere