I aften løfter Google sløret for iPad-dræberen

Google er endelig klar med Android 3.0 - et operativsystem udviklet specielt til tablet-computere. Det afsløres officielt på et pressemøde klokken 19 dansk tid. Følg live-stream på YouTube.

I aften løfter Google sløret for iPad-dræberen

Vi har fået mange smugkig på Android 3.0. Google har uploadet en introduktionsvideo til nettet, og Motorola har allerede givet os et smugkig på den kommende XOOM-tablet, men i aften bliver Googles spritnye operativsystem til tablet-computere endelig afsløret for omverdenen.

Det sker ved en pressekonference i San Francisco klokken 19.00 lokal dansk tid, hvor vi også forventer at se softwaren køre rigtigt på de første maskiner. Android 3.0 skiller sig ud fra de tidligere versioner af platformen ved at være specifikt udviklet til tablet-computere med store skærme og høje skærmopløsninger.

Android 3.0 vil have en mere kompakt brugergrænseflade, end hvad vi kender fra vores nuværende Android-mobiler, og vil understøtte widgets på de fem hjemmeskærme. Det betyder, at du ikke nødvendigvis skal gå ind i de forskellige apps for at tjekke kalender, mail, afspille musik og holde styr på Facebook.

Minder om iPad og så alligevel ikke

Det nye operativsystem skiller sig ud fra Apples iPad på en række områder, blandt andet vil det have et rigtigt filsystem, så du let kan smide musik, video og dokumenter over på din tablet med Stifinder på Windows eller Finder på Mac.

Du vil også kunne browse nettet á la hvad vi er vant til på computeren med faneblade og websider, der loader i baggrunden.

Android 3.0 understøtter selvfølgelig også multitasking, så du kan arbejde med flere applikationer på samme tid eller eksempelvis have netradio kørende i baggrunden.

Det forventes, at stort set alle de kommende tablets vil komme med dualcore-processorer og masser af hukommelse, og at ydelsen dermed vil være helt anderledes, end hvad vi ellers har set indtil videre.

Det betyder blandt andet avanceret 3D-grafik, afspilning af HD-video og muligvis for visning af Flash-indhold, uden at det hele hakker og hoster.

Du kan følge pressekonferencen live på nettet på www.youtube.com/android fra klokken 19.00.

Læs også:
Alt du skal vide om Android 3.0 
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis