Artikel top billede

Finn Helmer i retten: Konkursbo vil have hans penge

Konkursboet efter tidligere samarbejdspartner kræver tre millioner kroner af Finn Helmer. Til gengæld kræver han 12 millioner kroner af boet.

Læs også: Overblik: Sådan tabte Helmer kontrollen med ComX

Kvalerne er ikke slut for Finn Helmer, der i efteråret tabte kontrollen med sit selskab ComX, da han til sin egen overraskelse blev fyret på gråt papir.

Tirsdag tørnede han i retten i Lyngby sammen med kuratoren i konkursboet efter den fallerede rigmand Peter Forchhammers krakkede Synerco, skriver Berlingske Tidende.

Kurator Troels Tuxen fra advokatfirmaet Bech-Bruun forlanger tre millioner kroner af Finn Helmer, der selv procederede i retten. Han forlanger til gengæld 12 millioner kroner af boet.

Peter Forchhammer og Finn Helmer er mangeårige samarbejdspartnere.

Finn Helmer tjente et trecifret millionbeløb, da han i 2000 solgte sit selskab, Giga, til Intel. Senere har han tabt mange af pengene, mens de fleste andre er bundet i investeringer. 

Konto til aktiehandel

Ifølge Berlingske Tidende er kernen i sagen en konto, som Finn Helmer har oprettet i Dexia Bank i Luxembourg.

Ifølge ham indgik han i 2006 en mundtlig aftale med Peter Forchhammer om, at Synerco fik fuldmagt til at handle aktier over kontoen for 20 millioner kroner.

Til gengæld skulle de to parter dele gevinsten, ligesom Synerco skulle garantere Finn Helmer mod tab. Først i 2008 blev aftalen gjort skriftlig.

Og det var her, at finanskrisen brød igennem, hvilket gjorde, at Synerco overførte både penge og aktier til kontoen for at dække den mod tab.

Det er disse penge og aktier, som kurator forlanger bliver leveret tilbage til konkursboet.

Finn Helmer mener til gengæld, at Synerco skylder ham 12 millioner kroner, fordi aftalen var, at Synerco skulle dække hans tab på kontoen.

Sagen afsluttes i dag, onsdag, skriver Berlingske Tidende.

Læs også: Overblik: Sådan tabte Helmer kontrollen med ComX




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere