Læs også:
Applikationer stjæler rampelyset fra e-bogs-læserne
Derfor bliver Mac App Store en fed fidus for dig
Sony, der har haft pæn succes med sine e-bogslæsere under brandet Reader, har netop fået en kold spand vand i hovedet af Apple.
Sony har udviklet en applikation til Apples App Store, så kunderne kan handle bøger hos Sony og læse dem direkte på eksempelvis deres iPhone.
Men den går ikke.
Sony meddeler, at applikationen netop er blevet afvist af Apple.
"Desværre har Apple med kort varsel ændret måden, man håndhæver sine regler på, og det forhindrer, at den nuværende version af Reader til iPhone kan være tilgængelig i App Store," skriver Sony.
"Vi indledte en dialog med Apple for at se, om vi komme op med en rimelig løsning, men det gik i hårdknude i denne omgang. Vi undersøger andre muligheder for at gå andre veje for at bringe Reader-oplevelsen til Apples mobile enheder."
Flere netmedier mener at vide, at forklaringen på Apples afvisning er, at selskabet ikke længere vil tolerere, at der findes applikationer i App Store, som lader brugerne købe indhold direkte i applikationen uden om Apple.
Sonys e-bogsbutik indeholder - præcis som Apples egen iBook Store - tusinder af digitale bøger, så det er ikke svært at få øje på Apples incitament til at sige nej til Sonys applikation.
Apples nye iBookstore til iPad.
Det interessante er imidlertid at Amazon har lavet en applikation, der gør stort set det samme.
Kindle-applikationen, der kan fungere både med og uden Amazons egen e-bogslæser, indeholder et link til Amazons bogbutik - men åbner butikken i et traditionelt browservindue.
Det kan være forklaringen på, at Apple endnu ikke har afvist den applikation.
Kindle på en iPhone.
Det er langt fra første gang, at Apple afviser applikationer til App Store. Senest var det den populære medieafspiller VLC, der blev smidt ud af applikations-butikken.
Læs også: