Artikel top billede

Wikileaks-konkurrent ser dagens lys

En udbrydergruppe fra Wikileaks har skabt et nyt sladrehanks-site. Det minder om Wikileaks, men der er også markante forskelle.

Efter nogle hæsblæsende måneder med publicering af krigs- og ambassadedokumenter, lukning for flere samarbejder og mediehysteri over Wikileaks-stifter Julian Assanges anholdelse er der stille og roligt dukket en pendant op til det stormombruste sladrehanks-site.
 
Den nye hjemmeside hedder OpenLeaks og drives hovedsageligt af tidligere Wikileaks-medarbejdere.
 
Sitet er skudt op efter et kikset forsøg på at få den altdominerende Wikileaks-figur, Julian Assange, til at træde tilbage fra mediernes blitzlys og i stedet lade afsløringerne funkle.

Da det ikke lykkedes, etablerede udbryderne i september Openleaks som en klar protest mod Julian Assanges topstyring i Wikileaks.
 
Udover at have en fladere struktur vil Openleaks forsøge at skabe en mere decentral organisation, som skubber informationerne videre til samarbejdspartnere som eksempelvis mediepartnere, NGO'er (non-governmental organisations) og fagforeninger.
 
"Openleaks er ikke involveret i den direkte redigering og publicering af dokumenter. Vores mål er at fungere i så vidt muligt omfang som ren videreformidling (som en telefon eller posten) mellem whistlebloweren og en organisation efter deres ønsker," skriver Openleaks på sin hjemmeside.
 
Flere sladrehanke på nettet, tak
På grund af Openleaks' politik er der heller ingen afslørende dokumenter på organisationens hjemmeside, og det er tvivlsomt, om der nogensinde kommer det.
 
Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Openleaks om organisationens konkrete mål, mission og tidsplaner, men det har desværre ikke været muligt.
 
Organisationen har dog tidligere udtalt sig til den svenske avis Dagens Nyheter om sin plads på nettet.
 
"Vores langsigtede mål er at opbygge en stærk, gennemsigtig platform til at støtte whistleblowere - både teknisk og politisk - og samtidig tilskynde andre til at starte lignende projekter," udtalte en anonym medarbejder fra det kommende Openleaks til Dagens Nyheter i december, da Wikileaks-udbrydergruppen var etableret.
 
Ingen medlemmer endnu
Selve sitet er fyldt med information omkring sladrehankenes mission, og gruppen løfter da også sløret for, hvornår der kommer skub i sagerne.
 
"Openleaks er trådt ind i en alfa-fase med en forholdsvis begrænset deltagelse i januar 2011. Du vil kunne finde den seneste liste over vores medlemmer snart. I midten af 2011 forventer vi at rykke ind i beta-fasen og få flere medlemmer," siger organisationen, som sideløbende arbejder på at udvidet sit netværk og bygget en teknisk platform til sladrehankene.
 
Indtil videre er medlemssiden dog tom.

Læs også:
Politikens WikiLeaks-manøvre går verden rundt 

Prosa i støtteaktion: Lancerer spejling af Wikileaks




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren