Artikel top billede

Danskerne er europamestre i nethandel

Danske nethandlere var dem, der i 2010 brugte det største beløb på nethandel blandt en række europæiske lande. Læs her, hvor meget danskerne e-handler.

12.310 kroner.

Så meget brugte danske nethandlere i gennemsnit i 2010, og det giver os førertrøjen foran 10 andre europæiske lande, viser en ny rapport iværksat af Kelkoo og udarbejdet af Centre for Retail Research.

Danskernes købelyst væltede dermed Storbritanien af førstepladsen, som nu må se sig forvist til en andenplads med 11.297 kroner i gennemsnit.

"De danske salgstal for e-handlen forventes at fortsætte med at stige i løbet af næste år. I 2011 vil vi se e-handlen overtage en betydelig markedsandel af detailhandlen i Danmark, og ud af én krone vil otte ører i gennemsnit blive brugt på e-handel," forklarer Bo Jensen, country manager hos Kelkoo.

Men selvom danskerne er glade onlinehandlere, så har de stadig ikke fået øjnene op for at handle dagligvarer på nettet. Det kan du læse mere om her: Danskerne aner intet om net-supermarkeder.

Bronze i e-handel per indbygger

Fordeles den samlede danske e-handel ud per dansker, er vi også særdeles godt med i Europa.

E-salget per indbygger i Danmark er på 6.086 kroner, og det giver os en tredjeplads, kun overgået af Storbritanien med 6.421 kroner og Norge med 6.346 kroner.

I den anden ende af skalaen finder man Polen med 653 kroner og Italien med 1.296 kroner per indbygger. Det skyldes blandt andet den forholdsvis lave internetadgang i disse lande og det umodne onlinemarked.

To-cifret vækst i 2011

I 2010 endte det samlede danske onlinesalg på 33,5 milliarder kroner, og det er en stigning på 17 procent i forhold til 2009.

Den tendens vil fortsætte i 2011.

"Vi forudser, at danske netbutikker vil opleve en gennemsnitlig stigning i onlinesalget på 16 procent i år," konkluderer Bo Jensen.

Dermed rykker onlinehandel betydeligt mere end den generelle detailhandel, der står til en stigning på kun 1,4 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren