Artikel top billede

Foto: Lars Sundström. (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

Tøvende teleselskaber presser Ericsson

Netværksproducenten Ericsson lider under, at teleselskaberne holder igen med investeringer i nye netværk, ligesom konkurrencen også spidser til.

Verdens største producent af mobilnet, Ericsson, kom i dag med sit regnskab for 2010.
 
Regnskabet afslørede, at den svenske koncern oplevede et lille fald i salget, mens selskabet formåede at forbedre bundlinjen efter en række nedskæringer året forinden.
 
"Det har været et vanskeligt år, hvor telebranchen har været ramt af komponentmangel, og det har været et år, hvor teleselskaberne har holdt igen med deres investeringer," siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
 
Ericsson-koncernens omsætning faldt i 2010 med to procent til 169 milliarder kroner, mens selskabet forbedrede bundlinjen med 172 procent til 9,3 milliarder kroner. 

Det var især Nordamerika, som holdt salget hos den svenske koncern oppe.
  
Salget steg med 107 procent i Nordamerika og udgør nu en fjerdedel af koncernens samlede omsætning. Fremgangen i Nordamerika skyldes til dels, at Ericsson i juli 2009 købte Nortels netværksaktiviteter, som var stærkt repræsenteret på kontinentet.
 
"Men fremgangen skyldes også de amerikanske teleoperatører, som ret aggressivt udvider deres netværk både dæknings- og kapacitetsmæssigt for at følge med forbrugernes stigende lyst til at bruge smartphones til data. USA har nogle telenetværk, som har haltet bagefter Europa," forklarer Morten Imsgard. 
 
Pres fra kinesere
Mens selskabet gik fra i USA, så var der fald på en lang række andre markeder. Blandt andet i Østasien, hvor kinesiske selskaber som ZTE og Huawei presser Ericsson. Presset fra dem bliver ifølge analytikeren en af de helt store udfordringer for Ericsson de kommende år.
 
Ikke mindst fordi teleselskabernes investeringer i høj grad vil ske inden for et felt, hvor Ericsson står knap så stærkt.
 
"I de europæiske markeder og delvist i USA ligger kapacitetsproblemet mere i transportnettet væk fra masterne end i selve mobilmasten. Ericsson er verdens stærkeste inden for mobilmaster, men ikke ligeså stærke inden for kernenetværk, der samler dataene," fortæller Morten Imsgaard.

Tjenesteforretningen under pres

Netværksdelen udgør cirka 55 procent af Ericssons samlede salg, mens tjeneste- og multimedie-divisionen udgør henholdsvis 39 og fem procent af koncernens omsætning.
 
Og netop tjenesteforretningen, hvor selskabet driver mobilnetværk, oplever også et stigende pres, vurderer Morten Imsgard.
 
Finsk-tyske Nokia Siemens Networks har ifølge analytikeren skruet op for sit engagement, og også kinesiske Huawei har kastet sig ind på tjeneste-markedet. 
 
"Ericsson var ene om det her marked, da kontrakterne blev indgået, men nu er der tale om fornyelser af kontrakter, og på det her område er der nu mere konkurrence," siger Morten Imsgard, der forudser mindre attraktive aftaler for netværksvirksomhederne.

I Danmark er Ericssons tjenesteforretning kendt for at drive TDC's mobilnet.

Se Ericssons regnskab her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer