Artikel top billede

Forrester: Oracle indskrænker Javas fremtid

Oracles planer for Java begrænser tilsyneladende sproget til brug i store virksomheder, advarer to analytikere.

Computerworld News Service: Oracle indsnævrer mulighederne for Java ved at fokusere den fremtidige udvikling af sproget til brug i store virksomheder på bekostning af det bredere, mere forskelligartede Java-community.

Det hævder to analytikere fra Forrester Research.

"Sun havde et meget bredt fokus med Java inklusiv enterprise middleware men også pc'er, mobile enheder og indlejrede systemer. Oracles fokus er først og fremmest på enterprise middleware, fordi det er der, pengene er," konkluderer en rapport fra Forrester-analytikerne Jeffrey Hammond og John Rymer.

Et resultat heraf er, at Java nok vil tabe noget i sin status blandt det generelle globale udviklings-community, i takt med at det vil blive anset mere som et specialiseret serversprog til Oracles og IBM's enterprise-kunder, advarer de to analytikere.

Siden Oracle offentliggjorde købet af Sun Microsystems, som blev fuldført for et år siden, har Oracles koncernchef, Larry Ellison, ofte hyldet programmeringssproget Java som et af de mest værdifulde aktiver fra opkøbet.

Det er dog muligt, at denne store agtelse ikke strækker sig til Java som et generelt programmeringssprog. Nogle af Oracles træk siden købet peger afgjort i retning af en mere begrænset anvendelse.

Selvom størstedelen af Java-specifikationen er open source, så fastholder Oracle stram kontrol over de forskellige open source-varianter via sit ejerskab af Java-varemærket, påpeger analytikerne. Selskabet fastholder også en stærk indflydelse i forhold til Java Community Process, som er den uafhængige instans, der fører tilsyn med Java-sprogets udvikling.

I december trak Apache Software Foundation sig fra JCP i protest over nogle af Oracles licenserings-beslutninger i forhold til Java. Oracle bad efterfølgende ASF om at genoverveje sin beslutning dog uden held.

"Tabet af Apache Software Foundation som støtte ... skader Oracles troværdighed som partner hos Java-alfa-nørderne, der driver så megen uafhængig og diskontinuerlig Java-innovation," skriver de to analytikere i et blogindlæg, der introducerer rapporten.

Oracle: Ingen kommentarer
I mangel på ASF's opbakning synes Oracle i stedet at være begyndt at gøre kur til IBM ved at lægge sin vægt bag open source Java-implementationen OpenJDK, der sponsoreres af IBM. I en relateret rapport, der også lige er udkommet, hylder Rymer IBM's WebSphere 7 som den mest robuste Java-applikationsserver i den tunge vægtklasse.

Herudover peger analytikerne på, at Oracle heller ikke imødegår en af de aktuelle svagheder ved Java, navnlig dets kompleksitet. Denne kompleksitet gør muligvis, at udviklerne er mere villige til at overveje alternativer til brug internt eller til cloud computing såsom Microsofts .Net-platform eller Ruby on Rails.

Desuden ansporer denne kompleksitet udviklingen af eksterne frameworks såsom Spring, hvilket yderligere afleder udviklernes opmærksomhed fra Java.

Rapporten bygger på interview af 12 organisationer, der er direkte involveret i Java heriblandt Oracle, IBM, Red Hat, Microsoft og ASF. Derudover er der høstet kommentarer blandt Java-brugere via kommentar-sektionen på Forresters blog-site og ved begivenheder såsom konferencen JavaOne.

Oracle har afvist at kommentere på rapporten.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere