HP's tablet overhaler iPad

Den 9. februar lancerer HP officielt sin tablet-pc baseret på WebOS-platformen. Websted har allerede publiceret de svedigste hemmeligheder.

Det kan godt være, at Apple solgte over 15 millioner iPads i 2010, men det ser ud til, at 2011 bliver væsentlig mere spændende med et væld af interessante tablet-pc'er at vælge imellem.

I sidste uge kunne den amerikanske gadgetblog Engadget.com vise computertegninger af HP's kommende tablet-computer med WebOS-platformen, og nu er Precentral.net ude med detaljerede informationer om maskinens specifikationer.

Maskinen, der pt. kendes under kodenavnet Topaz, forventes annonceret på et pressemøde i San Francisco den 9. februar og henter angiveligt en del inspiration fra Apples iPad.

Således vil den komme med en 9,7-tommer skærm med 1024 x 768-pixel opløsning og komme med henholdsvis 16, 32 og 64 gigabyte hukommelse.

Hjertet vil dog banke væsentlig hurtigere end i iPad - HP har nemlig udstyret computeren med en Qualcomm MSM8660 dualcore-processor med en taktfrekvens på 1,2 gigahertz. Det betyder blandt andet understøttelse for avanceret 3D-grafik og video i op til 1080p HD-opløsning.

Videochat og understøttelse for 4G

Topaz har også et 1,3-megapixel kamera på fronten til videochat, og indeni gemmer der sig et accelerometer, digitalt kompas, gyroskop og lyssensor. De første eksemplarer kommer vistnok kun med Wi-Fi, men designet understøtter trådløse forbindelser baseret på HSPA- og LTE-teknologierne, eller med andre ord både 3G og 4G.

Det indbyggede batteri vil kunne klare otte timer på en fuld opladning, og der er både MicroUSB- og HDMI-udgang, så du kan koble maskinen til enten computeren eller stuealtret.

En spændende detalje er, at Topaz angiveligt vil understøtte "trådløs" opladning via induktion. Kort og godt vil du kunne købe en oplader, som du blot lægger maskinen ovenpå, og den går automatisk i gang med at suge strøm til sig helt uden stik og kabler.

Hvornår kommer den?

Der er en del forvirring om, hvornår HP's WebOS-tablet finder vej til butikkerne. Oprindelig hørte vi snak om en lancering i løbet af september, både i USA og Europa, men sidenhen har andre kilder antydet, at en Wi-Fi-version kunne være klar allerede til marts.

WebOS-platformen kommer fra Palm, der blev købt af HP sidste år. Da Palm lancerede sin første mobil med WebOS, blev den udråbt til den første rigtige konkurrent til Apples iPhone.

Læs mere om WebOS på Wikipedia her
  
  
  
  
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere