Artikel top billede

Danskerne aner intet om net-supermarkeder

At købe mælk og brød over nettet er en by i Rusland for danskerne. Det er de færreste, der rent faktisk har prøvet at handle dagligvarer på nettet, viser en ny undersøgelse.

De danske forbrugere er ikke meget for at købe æg, mælk og gær med musen.
 
Faktisk har hovedparten af danskerne aldrig prøvet at handle dagligvarer i et net-supermarked. 90 procent har således ikke lagt brød, smør og pålæg i den virtuelle kurv. Og det skyldes måske, at knap 40 procent af danskerne overhovedet ikke kender nogle net-supermarkeder.
 
Det viser en undersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget i samarbejde med TNS Gallup, der har spurgt 2.152 forbrugere om deres kendskab og holdninger til 10 net-supermarkeder i Danmark.
 
Jagter tilbud på nettet
Økonomiske besparelser er hovedargumentet for at handle på nettet.

"Undersøgelsen viser, at mange forbrugere gerne vil handle dagligvarer på nettet, hvis varerne er billigere end i butikkerne. De, der ikke bruger netsupermarkeder, tænker altså mere på varens pris, end på hvor meget tid, transport og slæb man sparer", udtaler Søren Gaard, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Næsten halvdelen (48 procent) af de forbrugere, der ikke har handlet hos net-supermarkeder, vil overveje det, hvis varerne var billigere end i almindelige butikker
 
Hvor og hvornår?
Omkring en tredjedel af de handlende i undersøgelsen angiver tidsbesparelse og geografisk uafhængighed som en stor fordel i forhold til at klikke sig igennem hylderne og undgå den obligatoriske kø for at slippe slanterne ved udgangen.
 
Flere fortæller, at de ville handle ind online, hvis de kunne vide sig sikre på, hvornår varerne blev leveret.
 
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget flere prøvekøb for at teste kvaliteten af leverancerne.
 
"Prøvekøbene viser, at der i stort set alle tilfælde er overensstemmelse mellem bestilling og den faktiske levering - både når det gælder varernes kvalitet, og hvorvidt man modtager de korrekte varer til den aftalte tid," skriver styrelsen i en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren