Artikel top billede

Her en af årets bedst sælgende telefoner i Danmark: Xperia X10 Mini Pro. Det er en af mobilproducentens Android-telefoner. Foto: Sony Ericsson.

Sony Ericsson klynger sig til de dyre Android-mobiler

Den svensk-japanske mobilproducent Sony Ericsson kører igen med overskud. Læs her hvorfor.

En stor satsning på Android-baserede mobiltelefoner vender nu skuden hos Sony Ericsson.
 
Det viser Sony Ericssons årsregnskab for 2010.
 
Selskabet gik ellers ind til 2010 med dystre miner efter et forfærdeligt 2009, der bød på et underskud på 6,2 milliarder kroner.
 
Men i 2010 tjente selskabet igen penge, og bundlinjen for 2010 endte på 670 millioner kroner ud af en samlet omsætning på 47 milliarder kroner.
 
"2010 var et turnaround-år for Sony Ericsson. Vores fire kvartaler på stribe med overskud afspejler det skifte, som vi har haft over imod en portefølje med Android-baserede smartphones," udtaler topchef Bert Nordberg i forbindelse med årsregnskabet.
 
Sony Ericsson har satset hårdt på Googles mobilplatform, Android, via selskabets Xperia-serie, og ifølge selskabet er ni millioner Xperia-enheder blevet solgt.
 
Topchefen udtaler, at han fortsat har forventninger til Xperia-serien og ikke mindst den nye smartphone Xperia Arc, der kommer til foråret.
 
Højere salgspris
Der er flere indikatorer i regnskabet, som umiddelbart peger i den forkerte retning. Antallet af solgte mobiltelefoner faldt i 2010 med 24,5 procent til 43,1 millioner enheder.
 
Men samtidig formåede Sony Ericsson via sin Android-satsning at tage en højere pris for hver solgt mobiltelefon.
 
Således var den gennemsnitlige salgspris i 2010 per telefon 1.088 kroner mod 887 kroner i 2009.
 
Et andet nøgletal med et synligt fald er omsætningen. Sony Ericssons omsætning faldt med syv procent i 2010 i forhold til året før. Alligevel formår selskabet at forbedre bundlinjen. Det er blandt andet sket ved at nedbringe koncernens arbejdsstyrke med 4.000 medarbejdere i løbet af 2010.

Se regnskabet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere