Artikel top billede

Google og Microsoft i hård fight om oppetid

Kampen mellem Microsofts BPOS og Google Apps er nået til, at de to virksomheder slår på hinanden med hundrededele for kapre kunder.

Computerworld News Service: De hostede applikationer i Microsofts Business Productivity Online Standard Suite (BPOS) har opnået en gennemsnitlig oppetid på 99,9 procent eller mere i løbet af det sidste år, fortæller virksomheden.
 
BPOS, som er et samar-bejds- og produktivitets-værktøj hosted af Microsoft og solgt i samarbejde med partnere, inkluderer Exchange Online, SharePoint Online, Communications Online og Live Meeting.
 
I sidste uge kom Google frem med nyheden om, at den hostede Gmail-tjeneste holdt en oppetid på 99,98 procent i 2010, både for individuelle kontoholdere og for folk, der bruger tjenesten som del af Google Apps, der er et konkurrerende produkt til BPOS.

Google tilbød ikke oplysninger om oppetiden for andre Apps-komponenter som for eksempel Docs eller Calendar.
 
Både Google og Microsoft garanterer en oppetid på 99,9 procent for henholdsvis Apps- og BPOS-pakken. Hvis ikke virksomhederne lever op til denne såkaldte service level agreement (SLA), så tilbyder Google de berørte kunder kreditter, mens Microsoft giver kontant kompensation.
 
I sidste uge fortalte Google, at virksomheden vil ændre i SLA'en, så ethvert tilfælde af nedetid tæller med. Indtil nu er det kun nedetid på 10 minutter eller mere, der har været medregnet. Google har desuden ændret i SLA'en, så den inkluderer planlagt nedetid på grund af vedligehold, hvilket indtil nu ikke har talt i forhold til den garanterede oppetid på 99,9 procent.
 
Ifølge en talsmand for Microsoft regnes alle service-problemer, ifølge den SLA, der hører til BPOS, "som nedetid, fra sekundet det begynder, og til problemet er løst".
 
"Vi medregner problemerne, lige meget hvor mange mennesker, de har berørt, og ikke kun hvis 'nok' mennesker har oplevet dem," skriver han i en e-mail.
 
Konkurrencen mellem Google Apps og BPOS er blevet alvorlig i løbet af det sidste år. Google har opdateret sin pakke med funktioner målrettet store virksomheder og deres it-chefer. Google Apps har traditionelt set henvendt sig til små og mellemstore virksomheder.
 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere