Artikel top billede

Nu vil TDC have penge for mobilsvar

Fra 1. februar kan du komme til at betale for de opkald til din mobiltelefon, som du ikke besvarer. Læs mere om TDC's ændrede betingelser her.

TDC indfører fra 1. februar taksering for viderestilling af mobilen til voicemail for en række erhvervsabonnementer. Tjenesten har hidtil været gratis. Prisen bliver 60 øre pr. minut plus opkaldsafgift. 

Det skriver telefonkonsulenthuset Netplan på sit website

Større udgift for din virksomhed

Selv om TDC samtidig sænker minuttaksten for generel viderestilling til andre mobiler fra 120 til 60 øre, vil det samlet set betyde en væsentlig merindtægt for TDC - og en større regning for den enkelte. Måske også for din virksomhed.

Hvis du benytter dig af en af de nævnte abonnementstyper i boksen til højre, bliver du ramt af den nye prisstruktur.

Takstomlægningen øger omkostningen ved at have mobilsvar betydeligt, og den type taksering  er ret usædvanlig, hvis man ser generelt på mobilabonnementer i Danmark og i resten af verden. Samtidig er viderestilling til mobilsvar den måske mest benyttede funktion i mobiltelefonsystemet.

"Vi har ikke regnet på det samlede omkostning for kunderne," siger Torben Rune fra Netplan, men statistikken viser, at en ganske betydelig del af alle samtaleminutter til mobiler går til mobilsvar.

Vil andre følge efter?

Der findes mange hundrede forskellige mobilabonnementer i Danmark, og endnu flere kombinationsmuligheder for tjenester.

Ifølge Netplan kræver de fleste operatører ikke betaling for viderestilling til mobilsvar. Torben Rune vurderer ikke umiddelbart, at andre vil følge trop med TDC, selv om der er en risiko:

"Den mulighed er der, men det er en meget brugt tjeneste, og kunderne er prisbevidste, specielt på de omkostninger man ikke selv er herre over, så min vurdering er, at de andre ikke følger TDC i den prisudvikling."

PC World Business Center har kontaktet TDC, der bekræfter, at ændringerne finder sted per 1. februar. TDC oplyser, at store erhvervskunder som offentlige kunder, der har indgået rammeaftaler med TDC, ikke bliver ramt af ændringerne.

TDC gør samtidig opmærksom på, at det ikke er usædvanligt i Danmark, at der tages betaling for en service som mobilsvar og nævner blandt andet, at Telenor og 3 også opkræver gebyr for mobilsvar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.