Artikel top billede

Facebook dropper omstridt privatlivs-snageri

Facebook har deaktiveret den funktion, der kan give tredjepartsudviklere adgang til dit mobiltelefonnummer og hjemadresse.

Facebook-brugere skal tilsyneladende alligevel ikke frygte for, at deres private data havner i hænderne på tredjepartudviklere, der ikke er godkendt af Facebook.

På sin blog skriver Facebook-udvikler Douglas Purdy, at funktionen med udleveringen af telefonnummer og hjemadressen indtil videre er deaktiveret på grund af alle de negative feedbacks, Facebook har modtaget efter annonceringen.

Han lover samtidig, at Facebook-brugerne tydeligt skal kunne se og kontrollere, hvem de deler deres oplysninger med.

Det arbejder Facebook nu på at sikre og vil ifølge Douglas Purdy vende tilbage med nye forslag inden for et par uger.

Hårde ord på vejen

Den nye, nu deaktiverede Facebook-funktion fik mange knubbede ord med på vejen af sikkerhedseksperterne.

"Du kan eksempelvis forestille dig, at internet-skurke kunne udarbejde en app, der indsamler mobil-numre, og derefter sælge oplysninger til sms-spammere," skrev sikkerhedsselskabet Sophos på sin hjemmeside i anledning af de nye muligheder for udviklerne.

Den danske sikkerhedsekspert Peter Kruse fra selskabet CSIS Group rystede også på hovedet over den manglende kontrol over applikationerne på Facebook.

"Brugerne forholder sig overhovedet ikke til, hvem de giver oplysninger til. De tænker i stedet over, hvor mange oplysninger de er villige til at afgive i forhold til deres nysgerrighed over at se en applikation," siger Peter Kruse.

Læs: Nye Facebook-regler gør dit privatliv mere usikkert.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel