Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Se listen - så mange timer blev spildt på SKI-kaos

Computerworld har været i kontakt med en lang række it-virksomheder, der har været ramt af SKI-kaos. Her kan du se, hvor mange timer virksomhederne mener at have spildt på SKI-arbejdet.

Læs også: SKI-eventyr endte med tusindvis af spildte timer


80 timer

"Vi var i gang med at byde på aftalerne og har i den forbindelse brugt resurser på at skrive tilbuddet. Der er medgået omkring 80 internt timer til projektet."

Claus Holm, GoApplicate A/S.
 
30-40 timer
"Vi har brugt mellem 30 og 40 timer på udbuddet, timer vi kunne have solgt til kunder, så ja vi har lidt tab."

K. Bubber Outzen, Klean.
 
25-30 timer
"Vi har ikke lidt direkte tab, men har brugt interne mandetimer i et vist omfang på ansøgninger. Jeg tror vi er sluppet billigt, for vi har nok maksimalt postet 25-30 timer i ansøgningen, før det stod klart, at det blev annulleret."

Kristoffer Okkels, Innovation Lab. 
 
Mange ugers arbejde
"Det er specielt den indsats/investering i det forberedende arbejde, der er gået tabt. Vi har leveret konsulentydelser til offentlige institutioner i en årrække. Vi har ikke decideret lidt et driftstab, da vi har har fundet løsninger - men arbejdet investeret i at udfærdige materialet er spildt! Jeg har ikke en endelig timeopgørelse - men det er mange ugers arbejde for en til to ressourcer."

Kim Vindberg-Larsen, Blue Phoenix.
 
En mandeuge
"Vi spildte knap en mandeuge på forberedelser til 02.15"

Torben Sørensen, Casalogic A/S.
 
120 timer
"I forbindelse med 2.15 har vi brugt ca. 120 timer på dels udarbejdelse af tilbud og dels på administration i forbindelse hermed. Det er måske ikke så meget, men vi er jo en mindre virksomhed, så at hive en mandemåned ud til ingen verdens nytte er bestemt ikke noget, der ligefrem styrker vores lyst til at prøve igen."

Kenny Munck, Id4real.
 
En til to uger
"Selvfølgelig er der lidt tabt. Det svarer vel til en-to ugers arbejdstid, der er tabt plus eksterne omkostninger. Nærmere kan jeg ikke komme det."

Martin Staae, Staael.
 
Seks mandedage
"Vi havde forberedt prækvalifikationsmateriale på rammeaftale 2.15, da den blev aflyst. Vi havde nok i et lille konsortium anvendt seks mandedage, så vi er sluppet billigt."

Morten Storm Petersen, Signaturgruppen A/S.
 
En mandeuge
"Jeg synes, det er svært at gøre op - vi har i hvert fald brugt en mandeuge på selve processen. Hvad det betyder ellers for samarbejdet med vores kunder, må vi se."

Niels Mogensen, Level 8.
 
To mande uger
"Vi brugte minimum to mande uger på 02.15, som lige er blevet aflyst. Det er rigtig surt, men allermest surt at vi ikke får en SKI-aftale, og står dermed dårligere, end vi havde håbet. Det er meget problematisk at stå udenfor klubben, og at SKI så i den grad fejler, så det har endnu længere udsigter.

En stor andel af vores kunder er offentlige, så SKI er absolut en problematisk størrelse for os generelt og begrænser vores muligheder."

Ole Brockhuus, Linkfactory.
 
40 timer
"Der er investeret en del tid i processen. Vi har endnu ikke opgjort i timer. Men et godt bud er nok i størrelsesordenen 40."

Bo Heegaard Hansen, Men in Blue.
 
Et par mandeuger
"Ja, @ventures/Århus Købmandsskole forberedte SKI-prækvalificering på Rammeaftale 02.15 It-konsulenter. Vi nåede at anvende et par mandeuger inden aflysningen."

Michael Lund-Larsen, @ventures, Kompetencecenter for e-læring.
 
45-55 timer
"Vi havde færdiggjort materialet til prækvalifikation til SKI 02.15, da vi modtog besked om aflysningen. Jeg vil estimere, at vi har brugt ca. 45-55 timer på besvarelse, specificering af regnskab, opgørelse af eksterne leverandører og udarbejdelse af materiale til prækvalifikationen."

Troels Gammelgaard, Progressive.
 
40-50 timer
"Vi har brugt tid og kræfter på at udarbejde materiale til det nu aflyste udbud "02.15 It-konsulenter", deriblandt en smule assistance fra revisor og proceskonsulent til udarbejdelse af procesbeskrivelser og regnskabsdata.

Jeg vil tro, vi selv har investeret omkring 40-50 timer i udbuddet - og det er da skønne spildte kræfter."

Carsten Mandal, C-team.

Læs også: SKI-eventyr endte med tusindvis af spildte timer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere