Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Der er udsigt til billigere RAM til din computer

Priserne på RAM rasler ned, og der er intet der tyder på, at faldet stopper i den nærmeste fremtid.

Computerworld News Service: Et kæmpe fald i priserne på hukommelse kan skade DRAM-leverandørerne i år, og den generelle omsætning forventes at falde med 11,8 procent i 2011, konkluderer analysehuset iSuppli i en undersøgelse.
 
Omsætningen på DRAM vil i år nå knap 210 milliarder kroner, et fald fra knap 238 milliarder kroner sidste år, fortæller IHS iSuppli.
 
Faldet står i skarp kontrast til den stigning i omsætning for DRAM på 77,5 procent, der fandt sted fra 2009 til 2010.
 
DRAM udgør hovedhukommelsen i bærbare og stationære pc'er og i mange andre enheder. Priserne på DRAM begyndte at falde i tredje kvartal sidste år, og tendensen kan fortsætte i år, siger Mike Howard, der er senioranalytiker for DRAM og hukommelse hos IHS iSuppli.
 
Faldet i DRAM-priserne vil være en fordel for forbrugerne, som bliver i stand til at pakke mere hukommelse i pc'erne, fortæller Mike Howard. Prisen for 2GB hukommelse er bare halvdelen af, hvad den var sidste år, fortæller han.
 
I en undersøgelse fra december fortalte DRAMExchange, som er en prissammenligner på nettet, at priserne på DRAM i december var faldet 50 procent i forhold til, da priserne toppede sidste år, og virksomheden vurderer, at de kan ramme bunden i 2011's første kvartal.

Smartphones kan redde leverandører 
Mike Howard skyder desuden skylden for prisfaldet på det stagnerende pc-salg. Selv om DRAM i sig selv er en sund nok forretning, så har faldet i pc-salget ramt salget af DRAM. Efter en eksplosion i sidste års første to kvartaler, så har pc-salget været lavt på grund af den økonomiske usikkerhed.
 
Mange nye pc'er inkluderer den nyere DDR3 form for hukommelse. I sidste uge annoncerede Samsung, at virksomheden har udviklet næste generations DDR4-modul ved hjælp af 30 nanometer-teknologi. DDR4 er dobbelt så hurtigt som DDR3 og bruger kun halvt så meget energi.
 
Mike Howard mener dog, at DRAM kan få nyt liv i smartphones og tablet-pc'er, som vil overgå pc-salget med mere end 50 millioner enheder i 2011.
 
Den slags enheder kræver stadigt mere hukommelse, og det vil muligvis hjælpe på salget af DRAM, forklarer Mike Howard. Mobil DRAM vil komme til at udgøre 16,5 procent af al DRAM i 2014 - en stigning fra 6,2 procent i 2009.
 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere