Artikel top billede Ikon

Microsoft: Nu bliver Dynamics lettere at forstå

Ny Microsoft Dynamics vil være lettere at forstå for uafhængige softwareleverandører og tættere integreret med anden software fra Microsoft.

Computerworld News Service: I et forsøg på at gøre udrulningen endnu lettere for tredjeparts-udviklere omarbejder Microsoft nu sin Dynamics ERP-software (enterprise resource planning).

Den nye version, der bærer kodenavnet Microsoft Dynamics AX 6, bør nedsætte behovet for specialtilpasning af koden og vil være tættere integreret med en række af Microsofts anden software såsom SQL Server og Office, oplyser virksomheden.

Slutresultatet vil være at uafhængige softwareleverandører, der bygger specialtilpassede løsninger på Dynamics, bør blive i stand til at få deres systemer op at køre langt hurtigere, siger talsmænd fra Microsoft. Omkring 100 uafhængige softwareleverandører er allerede i gang med at teste softwaren via et antal programmer for såkaldte early adopters.

"Mange uafhængige softwareleverandører, som vi samarbejder med, har deres egne vertikale løsninger, der ofte er bygget på aldrende legacy-platforme. Kombinationen af Microsoft Dynamics AX's næste-generations-arkitektur og Microsofts partnerprogrammer skaber en forretningsmulighed for disse uafhængige softwareleverandører, der er holdbar på lang sigt," siger Doug Kennedy, der er vice president for Microsoft Dynamics Partners, i en pressemeddelelse.

En teknisk forsmag på softwaren vil efter planen være tilgængelig fra februar, mens den færdige udgivelse forventes klar mellem juli og september. Microsoft Dynamics AX 2009 er den aktuelle produktionsklare version af softwaren.

I den nye version har Microsoft omorganiseret software i, hvad virksomheden kalder en lagdelt model-drevet arkitektur, som bør være lettere at forstå for eksterne udviklere.

Virksomheden konfigurerer også Dynamics, så den lettere kan hægtes sammen med de nyeste versioner af andre almindeligt anvendte softwarepakker fra Microsoft heriblandt Microsoft SQL Server 2008 R2, Visual Studio 2010, Office 2010 og SharePoint 2010.

Softwaren vil også blive tilpasset, så den imødekommer kravene fra et antal forskellige brancher og lande.

Microsoft har markedsført Dynamics som et enklere alternativ til store ERP-systemer fra virksomheder såsom Oracle eller SAP, og som let kan integreres med anden software fra Microsoft, som kunden bruger i forvejen såsom Office. Microsoft har satset hårdt på at lade tredjeparts-udviklere tilbyde specialbyggede løsninger baseret på Dynamics.

Oversat af Thomas Bøndergaard


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu