Artikel top billede

EU vil blokere alle sites med børneporno

Europa-Parlamentet overvejer blokering af websites i kampen mod børneporno, men tilgangen møder hård kritik for blot at give sorteper videre til internetudbyderne.

Computerworld News Service: Medlemmer af Europa-Parlamentet forberedte mandag deres position i forhold til, om man skal introducere krav om blokering af visse websites på tværs af hele EU, hvilket forårsager bekymring blandt digitale borgerrettighedsgrupper.

Parlamentets udvalg Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har gennemgået en rapport, der undersøger gennemførligheden ved at blokere for websites, der distribuerer børneporno. Hele Europa-Parlamentet vil stemme om udvalgets konklusion i begyndelsen af februar.

Rapporten, som er forberedt af det italienske parlamentsmedlem Robert Angelilli, anbefaler, at det skal være op til de nationale myndigheder at vælge at blokere et website (hvilket er status quo), men flere digitale borgerrettighedsgrupper er bekymrede for, at visse medlemmer af parlamentet vil anbefale et EU-krav om blokering, hvilket både Europa-Kommissionen og Det Europæiske Råd i store træk går ind for.

Den tekst, som Det Europæiske Råd har vedtaget, anfører, at medlemslandene bør træffe passende foranstaltninger til at fjerne websider, der indeholder eller udbreder børnepornografi heriblandt "ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger."

"Blokeringen af adgang skal være underlagt tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, særligt med henblik på at sikre at blokeringen begrænser sig til det nødvendige, at brugerne informeres om årsagerne til blokeringen og at indholdsleverandørerne så vidt muligt informeres om muligheden for at anfægte blokeringen," anføres det.

Borgerrettighedsgruppen European Digital Rights (EDRi) kritiserer dog denne tilgang for at advare mistænkte om, at deres aktiviteter er blevet opdaget.

"Kosmetisk foranstaltning"

"Det er utroligt, at når man er blevet mistænkt for at drive et website, der indeholder billeder af grove krænkelser af børn, så består anbefalingen af en høflig meddelelse til den angiveligt kriminelle, om at han/hun har mulighed for at klage," siger Joe McNamee fra organisationen.

"Det virker som om, at prioriteten ikke er at identificere børnene, ikke at efterforske de kriminelle men at undgå utilsigtet offentlig adgang - selvom det aldrig er blevet påvist, at blokering har nogen effekt på dette område.

Dette er en udelukkende kosmetisk foranstaltning, som ikke takler det egentlige problem, men som gør det muligt for myndighederne at hævde, at de gør noget ved blot at give sorteper videre til internetudbyderne."

EDRi fremhæver, at Europa-Kommssionens egen Impact Assessment on Terrorism fra 2007 modsatte sig blokering, fordi websites alt for let bare kan flyttes. Canadiske Child Abuse Hotline har observeret et website med børneporno blive flyttet 121 gange på 48 timer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere