Artikel top billede

EG sluger dansk Dynamics-konsulenthus

EG køber konsulenthuset NeoProcess, der er specialiseret i Dynamics AX.

Den danske konsulent- og it-løsningsvirksomhed EG har underskrevet en aftale med ejerne af NeoProcess, som overgår til EG med virkning fra 1. januar 2011.

Læs om NeoProcess i Computerworlds brancheguide.

NeoProcess lever af Dynamics AX-baserede løsninger til særligt produktions- og logistik-virksomheder med fokus på procesoptimering og ledelsesrapportering.

Virksomheden kom ud af det seneste regnskabsår med en omsætning på 62 millioner kroner og et overskud efter skat på seks millioner.

Med overtagelsen får EG tilføjet 46 nye medarbejdere til den cirka 850 mand store koncern.

"Vi kan se, at flere og flere af vores kunder efterspørger procesorienterede it-implementeringer frem for mere it-styrede implementeringer," siger direktør for EG, Bjarne Aarup i en pressemeddelelse.

"Med købet af NeoProcess forstærker vi dette fokus, samtidig med at vi får nogle af Danmarks stærkeste Dynamics AX-kompetencer, og vi skaber herved en enhed, som vi forventer skal vokse markant i den kommende periode."

De to virksomheder har indgået en fælles aftale om ikke at oplyse salgspris og øvrige vilkår for transaktionen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere