Artikel top billede

(Foto: Mikael Rieck freelance)

Seks programmer til at pimpe Microsoft Office med

Her er seks nyttige programmer, som gør Office-pakken meget stærkere.

Sådan pimper du Microsoft Office med disse seks programmer

Computerworld News Service: Alle, der bruger Microsoft Office, kan blive enige om to ting:

Det er en stærk samling af programmer, men der er brug for forbedringer.

Her får du seks programmer, der bringer Office meget tættere på, sådan som programpakken burde være.

De første tre fungerer på tværs af adskillige Office-programmer, hvor de forbedrer det både hadede og elskede bånd-element i den grafiske brugergrænseflade.

De tre andre hører til specifikke programmer i pakken, hvor de giver yderligere funktionalitet til henholdsvis Outlook, Word og Excel.

Forbedringer af brugergrænsefladen

Office Tab

Hvis du nogensinde har haft adskillige Excel-ark åbne samtidigt, så ved du, hvor frustrerende det kan være at skifte mellem dem og holde styr på, hvad der er hvad.

Det samme gælder for Word-dokumenter og PowerPoint-præsentationer.

Office Tab fra Extendoffice.com tilføjer faneblade til disse tre programmer, hvilket gør det meget lettere at håndtere flere dokumenter.

Ligesom med faneblade i din browser kan du let skifte mellem fanebladene, omarrangere dem eller højreklikke for at få en menu med valgmuligheder frem.

Extendoffice sælger også disse udvidelser separat til Word, Excel og PowerPoint, men selv hvis du bare bruger to af de tre Office-programmer, kan det bedre betale sig at købe det komplette Office Tab-program.

Download Office Tab | Pris: 140 kroner; 30 dages gratis prøveperiode | Understøtter Office 2003, 2007 og 2010 (dog endnu ingen understøttelse af PowerPoint 2010)

Search Commands

Ved du uden videre, hvor på båndet du finder Words indstillinger af autokorrektur?

Eller hvilket Excel-bånd, der er brug for, når du skal sortere i et regneark?

Man mangler tit en funktion, som man bare ved gemmer sig et eller andet sted, men det er alt for langsomt at bruge hjælpefunktionen til at finde frem til funktionen.

Denne gratis udvidelse fra Microsoft Office Labs fjerner ikke behovet for at stille denne slags spørgsmål, men den vil sandsynligvis kunne give dig et hurtigt svar.

Du åbner blot Search Command-båndet og indtaster dine søgetermer, hvorved du vil få præsenteret en række relaterede ikoner. En af dem er sandsynligvis den, du søger.

Search Commands fungerer i 2007-versionerne af Word, Excel og PowerPoint.

Download Search Commands | Pris: Gratis | Understøtter Office 2007
 
Classic Menu for Office 2007
Hvis du savner den gamle brugergrænseflade i Microsoft Office - den med menuer i stedet for båndet - kan Classic Menu få drømmen til at gå i opfyldelse.

Installer udvidelsen og du er med det samme tilbage i de gamle Word, Excel og PowerPoint, som du kender og elsker dem. Og udvikleren af denne udvidelse, Addintools, bringer menuerne tilbage på den rigtige måde:

Båndet suppleres frem for helt at blive erstattet.

Classic Menu tilføjer simpelthen blot et ekstra bånd - med de gamle, velkendte menuer og værktøjslinjer.

Så er de der, når du har brug for dem, men du kan altid vælge at anvende den mere moderne grænseflade, hvis du skulle få mod på det.

Som navnet antyder, er denne udvidelse beregnet til Office 2007.

Addintools sælger en lignende udvidelse til Office 2010.

Download Classic Menu for Office 2007 | Pris: 170 kroner; 30 dages gratis prøveperiode | Understøtter Office 2007

Forbedringer af specifikke Office-programmer

Lookeen

Der ligger mange informationer gemt af vejen i Outlook såsom hele listen af kontaktpersoner, kalenderaftaler og utallige e-mails. Og den eneste måde, du kan finde frem til alle disse informationer, er via Outlook.

På nær hvis du er villig til at lægge 225 kroner for Lookeen.

Men så har du også fri adgang til alle mulige former for hurtige, indekserede søgninger.

Du kan eksempelvis vælge en e-mail og klikke på samtale-ikonet for at få vist alle de e-mails, som Lookeen vurderer til at være en del af den samme samtale sammen med alle muligvis relaterede kalenderaftaler og kontaktpersoner.

Andre søgninger kan finde elementer tilføjet i dag eller denne uge eller "lignende elementer."

Udvidelsen kan endda søge uden for Outlook, hvilket gør den til et decideret desktop-søgeværktøj.

Download Lookeen | Pris: 225 kroner; 14 dages gratis prøveperiode | Understøtter Outlook 2003, 2007 og 2010

CrossEyes

Word-dokumenter er ikke det samme som pølser - der er for eksempel ikke noget klamt ved at se, hvordan de produceres.

Med CrossEyes fra Levit & James kan du se præcist, hvad der foregår under kølerhjelmen på et Word-dokument.

Står dette ord med fed eller i farven rød, fordi nogen gav det en særlig typografi eller blot fordi nogen satte ordet til at stå med fed eller i farven rød?

Den slags kan være vigtig, når du ændrer i et dokuments udseende, særligt hvis du ikke er den eneste person, der har arbejdet på dokumentet.

Det er ikke alle Word-brugere, der har brug for CrossEyes, men hvis du arbejder med at formatere andre menneskers dokumenter, er udvidelsen som sendt fra himlen.

CrossEyes er på nuværende tidspunkt i version 4. Version 5 findes i en offentlig beta-udgave og understøtter Word 2010.

Download CrossEyes | Pris: 170 kroner; 15 dages gratis prøveperiode | Understøtter Word 2003 og 2007

ASAP Utilities

Denne udvidelse af Excel tilføjer alle mulige slags værktøjer til programmets bånd.

Den gør det muligt at tilpasse, hvilke elementer der vises på skærmen, så man kan gemme distraherende ting af vejen, hvis man alligevel ikke anvender dem.

Man kan med ASAP Utilities også vælge cellerne med de mindste eller største værdier, vælge alle celler med fejl, fryse paneler på adskillige ark samtidigt og på én gang gemme den aktuelle fil og oprette en backup.

Dette er blot en lille smagsprøve af alt det, som denne udvidelse kan.

Og hvis dens mange funktioner bliver for forvirrende (den er faktisk til superbrugere af Excel), kan du placere dine mest brugte funktioner i menuen "Mine favoritværktøjer," der kan specialtilpasses.

Og hvis det hele bliver lidt for frustrerende, kan du altid klikke på båndets startmenu og vælge "Sjove (fejl-)beskeder". Jeg fik for eksempel: "Det lykkedes ikke at gemme filen! Skal drevet formateres nu?"

Download ASAP Utilities | Pris: 275 kroner til kommerciel brug efter 90 dages gratis prøveperiode; gratis til personlig brug på nær hvis du vil "undgå at være nødt til at opgradere til den nyeste version to gange om året ... eller hvis du kan lide programmet og synes, det er pengene værd." | Understøtter Excel 2000, 2002/XP, 2003, 2007 og 2010 (32-bit)

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere