Nye processorer fra Intel er hælervarer

De koster 6.000 kroner og sælges på danske hjemmesider, men superprocessorerne er hælervarer. Intel vil ikke ud med, hvad chipproducenten gør for at stoppe handlen. I mellemtiden kan PC World afsløre manden bag det ulovlige salg.

Verdens største fabrikant af mikrochips, Intel, er ikke klar til at fortælle, hvilke konsekvenser salget af ulovlige processor-prototyper i Danmark får for de involverede.

Efter PC Worlds afsløring af ulovlig processorhandel i Danmark er størstedelen af de oprindelige salgsdiskussioner på danske fora taget ned, men flere indlæg peger stadig i retning af, at brugeren "Oliver" fra det danske entusiast-community OCTeamDenmark efter aftale byder på en demonstration af de dyre prototyper i København.

Hvis du altså har minimum 6.000 kroner med i læderkufferten, som rækker til et eksemplar af super-processoren.

Intel slår i denne forbindelse fast, at der er tale om deciderede hælervarer:

- Det er trist, at folk køber noget, som reelt ikke kan købes. At betale for en Intel-prototype er som at købe en ufærdig, stjålen bil, og i virkeligheden ejer man den ikke, fordi den hele tiden har været stjålen ejendom, siger Intels Senior Performance Analyst, François Piednoël, til pcworld.dk.

Et retsligt efterspil kan ifølge Intels globale PR Manager heller ikke udelukkes, men konkrete initiativer vil Intel ikke oplyse om på nuværende tidspunkt:

- Du kan være sikker på, at Intels sikkerhedsteam aktivt undersøger denne sag og tager den meget, meget alvorligt, udtaler Dan Snyder.

Her er den formodede bagmand

Under PC Worlds gennemgang af forumindlæggene dukker initialerne "A.Y." op ved enkelte lejligheder. Den danske sælger bekræfter over for de mulige købere, at "A.Y." er prototypernes formodede ophavsmand.

Flere entusiaster bekræfter i denne forbindelse over for PC World, at "A.Y." med stor sandsynlighed henviser til én af verdens bedste overclockere, taiwanske Andre Yang, som vi efterfølgende har præsenteret for sagen via e-mail. Og reaktionen bærer tydeligt præg af, at overclockeren ikke afviser at stå bag den ulovlige distribution:

- Hvem tror du egentlig, at du er? FBI eller lignende? Hvis du mener, det er ulovligt, så er det helt og holdent dit problem. Jeg har i hvert fald ingen problemer med det, skriver Andre Yang til pcworld.dk i en e-mail.

Handlen kan fortsætte

PC World har præsenteret Intel for korrespondancen med Andre Yang, men Intel har ikke ønsket at kommentere yderligere. Det kan derfor ikke afvises, at danske forumbrugere stadig kan handle med dyre hæler-processorer, som kvalitetsmæssigt ikke kan sammenlignes med de færdige Gulftown-modeller.

Lanceringstidspunktet for Intels næste super-processor kendes endnu ikke, men ifølge Google gætter de fleste på første eller andet kvartal 2010. Samtidig er det ret sikkert at gætte på, at Gulftown, som processoren kaldes, vil have seks processorkerner mod de i dag maksimale fire.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis