Artikel top billede

Illustration: Lene Sekjær

Ny 0-dagssårbarhed hærger Internet Explorer

For tredje gang inden for ganske få dage rammer en kritisk sårbarhed Microsoft centrale software-produkter.

Endnu en kritisk 0-dagssårbarhed er fundet i Microsofts programmer.

Der er denne gang tale om en svaghed i Internet Explorer, som via sin tilstedeværelse i Windows påvirker styresystemet.

Sårbarheden rammer således stort set alle versioner af Windows - fra XP til Windows 7 og Windows 2008 - lyder det i en advarsel fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

"Det er den tredje unikke og kritiske sårbarhed, der er fundet i Microsofts produkter inden for ganske få dage. Der er dog ikke tale om koordinerede angreb, men snarere en tilfældighed, at de dukker op så tæt på hinanden," fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS.

Han henviser blandt andet til gårsdagens sårbarhed, der ramte Windows' grafik-rendering.

Microsoft når næppe at rette

Sårbarheden i Internet Explorer kan misbruges af en ondsindet til at køre potentiel skadelig kode fra en fjendtlig webside, hvilket placerer sårbarheden i kategorien: Kritisk.

"Denne sårbarhed føjer sig til listen over kritiske sårbarheder, som her i begyndelsen af det nye år truer mange installationer af Microsoft Windows," siger Peter Kruse.

Microsoft sender sin månedlige opdateringspakke ud på tirsdag, men firmaet når næppe at rette alle tre sårbarheder, vurderer Kruse.

"Microsoft retter nok en enkelt af sårbarhederne. Det arbejder hurtigt, men der er mange instanser, som skal inddrages i en rettelse, og det tager derfor noget tid at få rettelserne gennem systemet," siger han.

CSIS udelukker ikke, at Microsoft vil udsende rettelser uden for cyklus, fordi sårbarhederne er meget kritiske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere