Artikel top billede

Dansk it-branche gik nogenlunde fri af konkursbølge

Antallet af konkurser blandt it-virksomheder hører til i den lave ende, og de første spæde tegn på lysere tider dukker frem.

I december 2009 gik 31 it-relaterede virksomheder konkurs.

I december 2010 var tallet 23, hvilket er knap en fjerdedel færre konkurser i forhold til december sidste år. Det viser en ny analyse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.

Tallene finder man i kategorien Information og Kommunikation, der dækker over 41 brancher, hvor mange er relateret til it; eksempelvis software-udvikling, konsulentydelser til informationsteknologi, databehandling og webhosting.

Fremgangen i december ser Experian som det første spæde tegn på en forbedring i it-branchen.

Information og Kommunikation
hører nemlig til den erhvervsgruppe, der har haft et af de største relative fald i antallet af konkurser i perioden.

"Året, der netop er gået, endte med at blive et rekordår i konkurser for danske virksomheder. Gennem finanskriseårene 08, 09 og 10 har vi set et stigende antal konkurser, men det kan tyde på, at 2011 bliver året, hvor kurven for alvor knækkes," siger Kim Bach, chef for marketing og kommunikation i Experian.
Lidt malurt i bægret
Fremgangen skal dog ses i sammenhæng med resten af året, hvor specielt november var hård.

Set over hele perioden har de it-relaterede firmaer haft en stigning i antallet af konkurser på 5,3 procent - fra 243 i 2009 til 256 i 2010.

It-branchen klarer sig dog langt bedre end gennemsnittet af alle brancher.

Med 6.662 konkurser blev 2010 nemlig et rekordår for antallet af konkurser i det hel taget. Mere end 13 procent flere virksomheder måtte lukke i 2010, end det var tilfældet i 2009.

December 2010 viste dog et mindre fald på 5,7 procent i det samlede antal af konkurser i forhold til december 2009, men alt i alt tegner 2010 sig for det år i konkursstatistikkens historie med allerflest konkurser.

Hele konkursstatistikken kan downloades i PDF-format.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere