Artikel top billede

Dansk it-iværksætter har ikke fået løn i fire år

Den danske it-iværksætter Rudi Kragh har ikke fået løn i fire år. Til gengæld er han på nippet til at løse et samfundsproblem, mener han.

Læs mere om Rudi Kraghs projekt:

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Dansker: Kan tjene enorm formue på energiberegner.

"Min drivkraft har aldrig været pengene. Snarere har min motivation ligget i at skulle løse et samfundsproblem.

Sådan siger iværksætteren Rudi Kragh, som har måttet jonglere rundt med 50-ørerne for at holde skindet på næsen i sit arbejde med at udvikle 'Husets Web.'

Teknologien gør det muligt hurtigt at få overblik over de steder, hvor de danske husejere kan hente store gevinster hjem på deres energiforbrug.

Du kan læse mere om "Husets Web" her.

"Jeg har nærmest ikke fået løn i fire år samtidig med, at jeg har skullet holde styr på en familie. Hvis jeg havde lyttet til skeptikerne, så havde jeg nok taget et lagerarbejde for længe siden," siger han.

Han tog dog aldrig lagerjobbet, men fokuserede i stedet på at opfostre den nu fireårige baby, "Husets Web", der fungerer som en slags digital online-logbog over en ganske almindelig dansk villa.

Der er ganske pæn interesse for projektet, og Rudi Kragh ser enorm potentiale for teknologien i ikke mindst USA med 110 millioner husstande. Det kan du læse mere om her.

Et stykke vej til drømmene

Indtil videre er der dog et pænt stykke vej fra de internationale drømmebudgetter til den danske vinter-hverdag.

Alligevel har enkeltmandsvirksomheden "Husets Web" vind i sejlene med sin millionomsætning og sin hjemmeside, som små 10.000 husejere har benyttet.

I gennemsnit bliver der printet omkring 50 energispareplaner ud om dagen.

"Jeg ved også, at der allerede er sat en masse håndværkere i sving. Den slags viden får jeg med det samme," fortæller Rudi Kragh.

Han vurderer, at succesen med webapplikationen ligger i, at den tager udgangspunkt i husejernes situation.

"Vi har ikke annoncer eller reklamer på hjemmesiden. På den måde fremstår "Husets Web" som en autoritet med objektiv information, der ikke er i lommen på håndværkere og isoleringsfirmaer, hvilket ville gøre husejernes skeptiske. Det er også grunden til, at vi har fået tilbud fra udlandet," lyder forklaringen fra Rudi Kragh.

Han kalder et reklamefrit energisite helt unikt på verdensplan.

Han er dog heller ikke blind for, at han har haft heldet og dygtigheden til at vælge de rette medarbejdere til at banke virksomheden på benene helt fra begyndelsen.

Her fungerede Helge Munk fra Munk IT som it-afdeling, mens arkitekt og energikonsulent Søren Thomsen fra arkitektfirmaet Arne Birk også blev indlemmet i begyndelsen af projektets levetid.

"Jeg ved ikke noget om it eller energiforbrug. Men jeg er husejer og har derfor kunnet stille alle de dumme spørgsmål undervejs," siger Rudi Kragh.

Læs mere om Rudi Kraghs projekt:

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Dansker: Kan tjene enorm formue på energiberegner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere