Artikel top billede

It-fagforening: Hold fingrene fra efterlønnnen

Prosa ser ingen grund til at pille ved efterlønnen, da nedslidning fortsat er et problem. Også i it-branchen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen truede i sin nytårstale efterlønnen på livet.

Rationalet lyder, at fremtidens velfærdssamfund simpelthen ikke har råd til milliard-ordningen.

Men det er it-fagforeningen Prosa uenig i.

Direkte adspurgt, om fagforeningen ser nogen grund til at pille ved efterlønnen, lyder svaret:

"Vi ser ikke et umiddelbart behov."

"Om der er råd til efterløn handler jo om prioritering," uddyber næstformand Hanne Lykke Rasmussen fra Prosa til Computerworld.

"Men tesen om, hvor dyr ordningen er, kan jo kun være rigtig, hvis der er mange fuldt arbejdsdygtige på ordningen, som arbejdsmarkedet gerne vil gøre brug af. Det er bare ikke vores erfaring, at det hænger sådan sammen," siger hun.

Næstformanden forklarer, at også flere it-folk får efterløn - omend ikke ret mange.

"Det er helt klart, at folk i fysisk hårde job som jord- og betonarbejdere og skifteholdsarbejde i mange tilfælde slæber sig det sidste stykke til efterlønnen."

"Men vi har faktisk også en del, der bliver nedslidte. Vi har ikke særligt mange efterlønnere. Det er faktisk ikke specielt attraktivt, især ikke hvis det er, fra man er 60 år," siger hun.

Staten fyrer de gamle

Og næstformanden kritiserer i samme omgang statens behandling af det grå it-guld.

"De medlemmer, vi har på efterløn, er enten nedslidte, eller også har de ikke kunnet få job."

"Det skal her bemærkes, at vi ser en del fyringer eller fratrædelsesaftaler indgået under pres fra arbejdsgiveren, når folk når efterlønsalderen."

"Det skal bemærkes, at staten i særlig grad går direkte efter de ældre, når der afskediges. Med det in mente kan det lyde hult, at man mener, at der er så hårdt brug for deres arbejdskraft."

"Hvis der er job, skal de nok blive søgt af dem, der kan," siger hun.

Pensioner som alle andre

Desuden afviser Hanne Lykke Jespersen, at it-folk generelt går alderdommen bedre i møde end alle andre på arbejdsmarkedet i form af fede pensioner. 
 
"Vi har ikke har bedre pensionsordninger end andre. Vi har i ansættelsesvilkårene en hel del, der slet ikke har pension."

"Under alle omstændigheder rækker pensionen ikke til at gå på pension før tiden," siger næstformanden. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere