Skab dit eget kort med egne data

Savner du en oversigt over ekskæresterne? Din familie? Byens bedste bodegaer eller noget helt fjerde? Vi har fundet tjenesten, der skaber det personlige kort. Og så er den gratis.

Af og til er der adresser, som du gerne vil se på et kort for at skabe et overblik. Heldigvis findes der Google Maps, som lader dig finde og udvælge adresser på kortet.

Men har du fem, ti eller 50 adresser kan opgaven være både kedelig og tidskrævende.

Heldigvis lader tjenesten batchgeocode dig skabe dit eget kort helt gratis.

Alt, hvad du skal have, er en liste over navn, adresse og postnummer. Du kan også have flere parametre med, men vores test viser, at de tre elementer skulle være nok.

Sådan gør du

Den nemmeste måde at lave en liste over navne og adresser er i Excel. Her skal du lave en liste hvor den første række er typen af indhold. Det vil sige, at overskriften på første søjle er Navn, næste søjle hedder Adresse, og næste søjle hedder Postnummer.

Nu skriver du adresserne ind i hver søjle. Og derefter kan du kopiere adresserne over på hjemmesiden og validere dem. Bemærk, at siden ikke kan klare æ, ø og å - men at den sagtens forstår, hvis du oversætter æ til ae.

Når adresserne er valideret, skal du hjælpe Batchgeocode med at forstå data. Så ud for hvert felt vælger du, hvad det betyder. Altså at Address skal slås op i søjlen Adresse og Zip er postnummer.

Derefter klikker du dig videre og lader tjenesten oversætte adresserne til gps-koordinater, som så sættes ind i et Yahoo Maps-kort. Smart, nemt og ligetil.

Er kortet ikke nok kan du også lade tjenesten skabe en speciel side til dit kort - eller eksportere koordinaterne til Google Earth.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere