Artikel top billede

Mobility - den vigtigste megatrend for dig netop nu

Det er kun lige begyndt, og det bliver større og større de kommende år. Hele verden bliver mobil, og Danmark har alle muligheder for at sætte sig tungt på mobility-markedet. Se hvordan her.

Årets vigtigste tendens er mobility, og det er det såmænd også næste år og næste år igen.

"Mobility vil stå højt på dagsordenen de næste mange år. Jeg vurderer, at det største på den front i 2011 bliver sammenkoblingen af mobility og Office-systemerne med Microsofts nye Lync," siger Torben Rune.

Teleanalytikeren udnævner desuden 2011 til at være det år, hvor antallet af kunder på fastnettet vil forsvinde i hidtil usete mængder.
Har man sagt Rune, må man også sige Strand, nemlig John Strand, teleanalytiker og chef for StrandConsult.

Han peger på især én vigtig tendens, der har præget telebranchen i 2010:

Vi holder (stadig) fast i de bærbare

"Det mobile bredbånd bliver ved med at sælge i store mængder. Faktisk fylder den datatrafik, som mobilt bredbånd genererer, 15-20 gange så meget, som den datatrafik, der genereres fra smartphones," siger John Strand.

Der er ifølge IT- og Telestyrelsens seneste opgørelse halvt så mange dongler som smartphones, der også kan håndtere datatrafik.
Men donglerne står altså for langt den meste datatrafik, hvilket får Torben Rune til at konkludere, at folk ikke har forladt deres bærbare pc'er til fordel for den smarte telefon, når der skal arbejdes.

Alligevel har teleselskaberne, i lighed med de fleste andre, interesseret sig særligt meget for smartphones.

"Og de har også øget deres subsidier til smartphones," sigerJohn Strand.

Sms er old-school

Samtidig med, at priserne på både tale, sms og data er faldet markant i løbet af det seneste år, er der sket et skift i måden, vi bruger vores telefoner på.

"Vi ser en stigende brug af mobil e-mail. Og vi ser en meget stor stigning i brugen af Facebook på mobilen. Det er faktisk så ekstremt, at vi i nogle lande begynder at se en opbremsning i sms-trafik, fordi folk bruger Facebook i stedet," fortæller John Strand.

I Danmark er der cirka en million smartphones i drift, og de kan masser af andre kommunikationsformer end bare SMS. Derfor vælger mange at bruge deres e-mailklient eller Twitter, frem for en dyr sms.

"Faldet i sms'er sker på trods af, at der er kommet mange nye enheder til, der sender sms'er, som vandmålere, pumper og alarmer. Men det opvejer ikke tabet fra kundernes brug," konkluderer Torben Rune.

Og det er ikke kun de feterede smartphones, der giver mulighed for at bruge mobilnettet på andre måder, end vi har været vant til.

Også de mere almindelige såkaldte feature-phones benyttes i stigende omfang til at twitte, skrive statusopdateringer og sende e-mails på. Og den udvikling vil fortsætte, mener John Strand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer