Artikel top billede

Sådan får du mere ud af information management

Den rigtige teknologi er ikke nok. Gartner mener, at det også er nødvendigt at se på reglerne for håndteringen af information.

Computerworld News Service: Analytikerne hos Gartner fremhæver, at erhvervslivet er nødt til at tage information management alvorligt og ikke kun sætte sin lid til, at teknologien løser alle udfordringer.

Gartner har identificeret fire "innovationskræfter," der kan udnyttes af it-ledere til at mindske de enorme udfordringer, de står overfor i forhold til håndteringen af informationerne.

Ted Friedman, der er analytiker hos Gartner, fortæller, at disse kræfter "skaber væsentlige forandringer i måden, hvorpå teknologier og kompetencer inden for information management vil blive fokuseret og leveret på."

Organisationer, der udelukkende fokuserer på værktøjer og teknologier uden at øge kompetencerne til informationsstyring eller forandre deres kultur, er ifølge Friedman "ude af stand til at opnå alle fordelene ved en informationsinfrastruktur."

Gartners fire innovationskræfter inden for informationsinfrastruktur er følgende:

Den informations-fokuserede organisation

Innovation inden for informationsinfrastrukturen er afhængig af at få gjort selve organisationen - og ikke kun it-lederne - informations-fokuseret.

Både it-personalet og forretningsfolkene er nødt til at adoptere ny adfærd, og både information management-chefer og HR-folk er nødt til at forstå hvilke former for "bløde forandringer," der er påkrævet for at skabe den næste generation af informationsinfrastruktur.

Informationer som aktiver eller passiver

Forretnings- og it-chefer ved, at der fortsat er låst enorme værdier inde i deres informationsmængder, men denne værdi kan ikke høstes ved blot at implementere mere teknologi.

Chefer indenfor information management er ifølge Gartner nødt til at lægge deres traditionelle "ingeniør-tankegang" fra sig og fokusere på værdien af selve informationen frem for informationssystemerne. Det kræver strategier og teknikker til at fastslå værdien og risiciene ved informationerne.

En tilpasningsdygtig informationsinfrastruktur

Dette involverer at finde frem til mening og forhold på tværs af al indhold fra stærkt som løst strukturerede data. Teknikker til dynamisk optimering vil sænke behovet for statiske mekanismer til levering af data.

Sådanne tilgange giver ifølge Gartner en langt højere grad af fleksibilitet i forhold til tilpasningen af hvor, hvordan og i hvilken form og sammenhæng, informationen kan leveres.

Alternative leveringsmodeller til informationsinfrastruktur Hardware og cloud computing gør it-afdelingerne i stand til at implementere ny kapacitet hurtigt og med minimale indledende omkostninger.

Inden for informationsinfrastruktur er man ifølge Gartner begyndt at se disse fordele, idet alternative leveringsmodeller øger kapaciteten til opbevaring, integration og levering af data og sikrer dataenes kvalitet.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere