Intels forbudte super-processor til salg i Danmark

Den har kodenavnet Gulftown og skulle egentlig være en hemmelighed til engang i 2010. Men Intels super-processor er allerede sat ulovligt til salg af private brugere flere steder på nettet, blandt andet på danske hardwaresider.

For de største it-entusiaster kan den stationære computer ikke løbe hurtigt nok, og derfor er Intels kommende 32 nanometer super-processor ventet af mange.

På nettets afkroge kan man læse, at processoren går under kodenavnet 'Gulftown'.

Den ventes at være en såkaldt sexacore-processor, altså en særligt kraftig model med seks fysiske processorkerner. Og flere gætter på, at den bliver døbt 'Core i9'.

Men selvom det endnu er uvist, hvornår i løbet af 2010 det bliver muligt at købe Gulftown i almindelige netbutikker, er den voldsomme processor tilsyneladende kun et par klik væk.

Det afslører en hurtig søgning på Google, som blandt andet viser, at en velvillig sælger på verdens største online-auktionsside, eBay, vil sende dig processoren, hvis du ryster op med 1.200 dollar eller godt 6.000 kroner.

Også salg i Danmark

Forummet på nogle af de største danske privatejede hardwaresider står imidlertid heller ikke tilbage for at muliggøre ulovlig handel med tidlige udgaver af Intels kommende sexacore-processor, Gulftown.

Den kan endda fås for kun 6.000 danske kroner, hvilket er mindre, end en almindelig Core i7-975 Extreme Edition-processor koster i dag. Samtidig lægger sælgeren ikke skjul på, at det er muligt at købe mere end et eksemplar, hvis du er villig til at betale prisen.

På en anden dansk hardwareside tilbydes det endda at levere Gulftown-processoren direkte til køber med Fedex.

Pas på Engineering Samples

Efter nærmere gennemlæsning af forumtrådene står det dog klart, at den sekskernede Gulftown-processor er en såkaldt ES-model - Engineering Sample.

Det er altså en slags beta-processor, der ikke helt kan sammenlignes med de færdige eksemplarer og desuden er helt uden nogen form for garanti. Alligevel bliver det slået fast, at flere aktuelle X58-baserede bundkort kan fungere med super-processoren, der tilsyneladende benytter samme sokkel 1366 som Intels eksisterende Core i7 (se test her).

ES-udgaver er udelukkende beregnet på et teknisk publikum såvel som journalister og må ifølge Intel ikke sælges. På det seneste har vi oplevet, at netop Intel har strammet op på reglerne for udlån af processorer. Blandt andet kræves det nu, at testprodukter skal returneres straks på opfordring - eller destrueres hvorefter beviset på destruktionen sendes til Intel.

Livligt salg af beta- og testprodukter

Intel er dog langt fra den eneste teknologivirksomhed, der oplever at se sine hemmelige produkter sat til salg.

Også producenter af telefoner, spillekonsoller og bærbare computere har måttet se deres prototyper sat til salg på eBay, længe før selskaberne var parate til at indvie resten af verden i produkterne. Blandt andet har Apple måttet konstatere, at et tidligt eksemplar af Macbook Air blev solgt på eBay forud for den officielle lancering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere