Artikel top billede

Sådan vil ekspertudvalg sikre et dansk smart grid

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har bedt et særligt udvalg hjælpe med at udarbejde en dansk smart grid-strategi. Se hvad der kom ud af det indledende møde.

Visionen om et intelligent energisystem, der ved hjælp af en massiv anvendelse af it kan interagere på tværs af enheder, producenter og forbrugere, tiltaler de fleste.

Desværre er de visionære ord den lette del af arbejdet med smart grid.

Tidligere på ugen kunne man her på Computerworld læse, at klima- og energiminister Lykke Friis (V) har nedsat et ekspertnetværk på 22 organisationer, der skal sparre med Klima- og Energiministeriet om, hvordan vi fremmer et dansk smart grid.

Det første møde har nu fundet sted. Blandt deltagerne var Tom Togsverd, direktør for ITEK under Dansk Industri.

Han fortæller, at man har nedsat fire arbejdsgrupper, der frem til næste efterår skal arbejde med at formulere en dansk strategi på området:

1. Fremtidssikring af elnettet.
2. Virkemidler til fremme af smart grid.
3. Forskning, udvikling og demonstration.
4. Intelligens i elnettet og serviceydelser til brugerne.

Læs mere om smart grids her.

Det kan it-branchen hjælpe med

Det er ikke mindst det sidste punkt, der er interessant for it-branchen.

Tom Togsverd mener, at danske it-virksomheder har meget at byde ind med både i forhold til selve energinettet og alle de enheder - eksempelvis elbiler og varmepumper - der skal kobles op til nettet og styres intelligent.

"Der bliver en kæmpe følgeindustri, som ikke kun er i Danmark. Det er globalt, at vi kan gøre os gældende, for vi har et godt navn ude i verden," siger Tom Togsverd. 

ITEK-direktøren mener dog, at det er nødvendigt at se nærmere på selve tarif- og afgiftssystemet, så både virksomheder og private får nogle klare økonomiske incitamenter til at bakke op om smart grid-idéen.

Hvad skal der til for at realisere smart grids?

Formanden for IT-Branchens udvalg for grøn it, Keld Jersild Olsen, har peget på, at der mangler en national satsning på smart grid.

"Vi mangler en national satsning på smart grid. Der mangler de mega-milliard-investeringer, som det kommer til at koste det danske samfund. Der mangler fra centralt hold, fra regeringens side, en vilje til at ville og turde smart grid," sagde han tidligere på ugen.

Lykke Friis står ikke umiddelbart klar med en ekstra pose penge, men peger i stedet på, at vi skal "have forankret smart grids ved at mobilisere aktører inden og uden for energibranchen med en aktie i smart grids."

Første skridt i den mission er nu taget.

De nedsatte smart grid-arbejdsgrupper skal i de kommende måneder finde frem til konkrete løsninger, som fremlægges for ministeren i marts og igen lige før sommerferien.

Det er planen, at den endelige smart grid-strategi fremlægges af Lykke Friis efter sommerferien.

Netværket tæller blandt andre en række større virksomheder, professorer og interesseorganisationer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere