Artikel top billede

Staten godkender omstridt kommunikations-system

Det omstridte Tetra-net, SINE, der skal betjene alle Danmarks redningstjenester, er nu endelig godkendt af staten.

Det nationale radionetværk til alle landets redningstjenester, politifolk, brandmænd og ambulancereddere har netop opnået den endelige godkendelse af staten.

Sikkerhedsnetværket, i daglig tale SINE, er de seneste år blevet testet og godkendt i hver landsdel, mens de lokale beredskabstjenester er begyndt at kommunikere over nettet.

SINE lever således op til de krav, der blev stillet. Blandt andet skal radionettet kunne bruges landsdækkende, herunder af helikoptere i luften.

Driften skal være stabil, og der skal være tilstrækkelig kapacitet.

Endelig skal der være procedurer for, at overvågning, drift, fejlmeldinger, reparationer og sikkerhed fungerer.

Statens udgifter til etablering og drift af radionettet i 10 år beløber sig til 1,6 milliarder kroner. Det er Dansk Beredskabskommunikation, der leverer det Tetra-baserede radionet. 

Omstridt teknologi 
Netop brugen af Tetra-teknologien har været et stridspunkt lige fra starten.

Tetra-teknologien og SINE har flere gange op til lanceringen været under beskydning. Brandfolkene i Københavns Brandvæsen oplevede, at de terminaler, som leveres af firmaet Zenitel, ikke virkede efter hensigten, når de blev brugt som walkie-talkie. 

I 2007 mente lektor Preben Holst Mogensen fra Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, at man burde glemme Tetra, og i stedet satse på Palcom-systemet. Tetra mangler båndbredde og kan ikke fragte de nødvendige mængder data, mente professoren. 

Endelig har eksperter og branchefolk advaret mod, at det offentlige binder sig for stærkt til Motorola og dermed skaber et dyrt monopol. 

Slut med at bytte radioer

"For os er det vigtigste, at beredskaberne kan tale sammen, når de hjælper borgere i nød. Derfor har vi taget os god tid til at sikre, at alt fungerer, både til hverdagens mindre ulykker og når katastrofen rammer," siger Peter Carpentier, sekretariatschef i SINE-sekretariatet.

Tidligere har kommunikation mellem politi og brandvæsen været afhængig af, at politi og reddere fysisk mødte hinanden på ulykkesstedet og byttede radioer.
 
"Vi er glade for at kunne godkende radionettet. Dermed passerer vi en vigtig milepæl. De eneste områder, vi mangler nu, er Metro og Storebælt", siger Peter Carpentier,

Alle danske beredskaber skal bruge SINE-nettet.

Lige nu bliver SINE-nettet brugt af 82 kommuners brandberedskaber, fem politikredse, en region, 9 beredskabscentre, 21 redningsstationer hos farvandsvæsenet, i lufthavnene i Kastrup, Århus og på Bornholm.

SINE-sekretariatet forventer at alle beredskaber er på SINE-nettet i løbet af 2011. Storebælt får også SINE-dækning i 2011.

Herefter kommer Metroen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere