Artikel top billede

Køb og salg af high end IBM-servere er Nordic Computers traditionelle forretning - nu suppleret med leasing.

Dansk forhandler: Krisen giver vind i leasingsejlene

Større virksomheder i telebranchen og mange andre brancher har igen fået mod på at lease deres hardware.

Da det hele blomstrede i halvfemserne, og virksomhederne tjente masser af penge, faldt leasingmarkedet noget sammen, fordi hardwaren blev købt i stedet for lejet.

Så stak krisen sit grimme fjæs frem, og nu er markedet for leasing af hardware i vælten igen.

En af dem, der har været med i rigtig mange år, er Nordic Computer.

"For mange år siden gjorde vi rigtig meget i leasing af hardware, så gik gassen af leasing-ballonen, men nu er leasing lidt mere inde i varmen igen. Blandt andet på grund af finanskrisen," siger Søren Larsen, administrerende direktør, Nordic Computer.

Nordics traditionelle forretning er køb og salg af primært brugte IBM high end-systemer.

Som et supplement leases produkterne, og selskabet sælger også Hitachi's diskprodukter.

Kunderne er større virksomheder i mange brancher heriblandt telebranchen.

Direktøren vil helst ikke sætte navne på kunderne, fordi der findes en opfattelse af, at det at lease har en snert af noget 'fattigt' over sig. Lidt i stil med "rigtige mænd leaser ikke - de køber".

Behersket overskud

Den nordjyske broker kom ud af regnskabsåret 2009/2010 med et behersket overskud på 284.000 kroner.

Resultatet er en markant fremgang fra forrige års resultat, der landede på minus 3,4 millioner kroner.

"Baggrunden er, at vi var tre ejere, der delte butikken for to år siden. Jeg købte de to andre ud, og det første år efter det var noget op ad bakke, men nu kan du sige, at vi er tilbage på banen igen," siger Søren Larsen.

Ifølge regnskabsberetningen har Nordic Computer tilpasset sig et "fokuseret forretningsgrundlag."

Det betyder ifølge Søren Larsen, at der er udarbejdet en strategi, som går ud på at sælge Hitachi disksystemer som 'guldpartner'.

"At blive guldpartner kræver certificeret salgspersonale, som har styr på, hvilken vej teknikken i de store servere snurrer," siger Søren Larsen.

Selv hårdt presset

For fire år siden blev Nordic Computer splittet op, og selskabet Comitec opstod via et såkaldt management buy out.

Navnet holdt ikke længe, for Comitec lignede for meget et allerede eksisterende navn på markedet.

Nu er firmaet omdøbt til Careitec, og det konkurrerer ikke med Nordic Computer.

"Faktisk samarbejder vi. Vi sælger hardware og kan så tilbyde teknisk service, som er det, Careitec beskæftiger sig med," siger Søren Larsen.

Selv hårdt presset kan Søren Larsen ikke komme på nogen konkurrenter, der er værd at nævne. Måske Epoka, men ellers støder de danske brokere sjældent på hinanden.

Årsagen er, at de fleste er specialiseret i forskellige producenters produkter. Nogle er til Cisco, andre til Sun eller EMC.

Forventningerne til indeværende regnskabsår er ifølge Søren Larsen flere penge på bundlinjen:

"Vi budgetterer med et noget større overskud til næste år. Når det er sagt, så hænger mere end halvdelen af underskuddet i 2008/09 hænger sammen med reorganisering og farvel til gamle medarbejdere med lang anciennitet i virksomheden."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere